Reformér mens solen skinner – ikke når det regner og rusker

Aktiviteten på boligmarkedet er skiftet fra 6. gear til 2. gear, men boligejerne er bedre økonomisk polstrede nu end før finanskrisen

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Dansk Industris skatte- og boligøkonom, Bo Sandberg, siger i en kommentar til forårsrapporten fra de økonomiske vismænd, at ’sidste år er længe siden på boligmarkedet’:

- Populært sagt er aktiviteten gået fra 6. gear i foråret 2021 til noget i retning af 2. gear nu. Den gode nyhed er, at boligejerne i gennemsnit er økonomisk velpolstrede og slet ikke lige så forgældede som op til finanskrisen. Den dårlige nyhed, som vismændene også gør opmærksom på, er, at boligbyrden er stigende. Boligudgifterne udgør nu en større del af de disponible indkomster, og det kan ikke undgå at få negative realøkonomiske konsekvenser. Spørgsmålet er blot, hvor kraftige, siger Bo Sandberg.

Prisfald rammer forskelligt
Ifølge Det Økonomiske Råd forventes en flad udvikling i boligpriserne resten af 2022 og et beskedent fald i boligpriserne på 0,8 procent i 2023.

Bo Sandberg gør dog opmærksom på, at et gennemsnitligt, lille fald i de nominelle boligpriser mærkes lidt hårdere, når der også tages højde for en forventet inflation på +2,5 procent i 2023.

Desuden er de -0,8 procent i 2023 et gennemsnit over hele landet og for alle boligtyper:

- Man kan nok forvente et noget større boligprisfald på det konjunkturfølsomme sommerhusmarked samt på ejerlejligheder i Hovedstadsområdet, hvor også skattereformen 2024 ventes at få størst negativ betydning på prisdannelsen, siger DI´s økonom.

Flad kapital- og aktieindkomstskat
Han er i øvrigt glad for, at vismændene, i øvrigt ligesom Dansk Industri har foreslået – mener, at der er brug for en forenkling af både kapitalbeskatningen og rentefradraget.

Derfor har DI foreslået en gradvis reduktion af rentefradraget fra 33 procent til 25 procent:

-Men det forudsætter, at provenuet øremærkes til lavere skat på kapitalgevinster, så man bevæger sig i retning af større skattemæssig neutralitet fra to sider, siger Bo Sandberg.

Konkret foreslår DI, at det sænkede høje rentefradrag skal finansiere indførelsen af en flad kapital- og aktieindkomstskat på maksimalt 30 procent af positiv nettokapitalindkomst.

Reformerede ikke i tide
- Vi beklager på den ene side, at de skiftende regeringer har vist mangel på rettidig omhu og forsømt det åbne reformvindue, der lå i det kombinerede lavrentemiljø og højkonjunkturen cirka 2016-2019 samt igen i 2021, til at beslutte en provenuneutral omlægning med lavere rentefradrag og lavere kapitalbeskatning, siger Bo Sandberg.

På den anden side er DI også principielt enige med vismændene i, at de aktuelle store bevægelser i inflation og renteniveauer ikke bør påvirke overvejelserne om, hvilke skattesatser, der mere strukturelt er fornuftige:

- Men i virkelighedens verden er det i øjeblikket ret stejlt op ad bakke, hvis man vil ændre i rentefradraget. Det er nu engang mere bekvemt at reformere i tide, mens solen skinner, fremfor når det regner og rusker, siger han.

Nej til strammere låneregler
Bo Sandberg advarer også ligesom vismændene mod opstramninger i lånereglerne for erhvervsejendomme, der i forvejen befinder sig i en situation med uhyre omskiftelige rammevilkår:

- Dels er et helt nyt system for vurdering af erhvervsejendomme på vej. Dels er der for ejere af erhvervsejendomme ingen skatterabat eller overgangsordning i ejendomsskattereformen, hvilket står i skarp kontrast til de private boligejere, og især vil kunne mærkes i de 34 ud af landets 98 kommuner, hvor der betales dækningsafgift. Endelig rammes en række erhvervsejendomme også af en ny og endnu ukendt lagerbeskatning fra 2023, slutter DI´s skatte- og boligøkonom.