Regeringen vil stoppe falske selvstændige
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i står overfor en stor udfordring i forhold til at skaffe arbejdskraft til det danske arbejdsmarked, ikke mindst i byggebranchen.
Af Dan Bjerring
Socialdemokratiets Kongres
Aalborg
BygTek mødte ham på Socialdemokratiets Kongres i Aalborg og spurgte ham blandt andet, om der overhovedet er mulighed for at skaffe den nødvendige arbejdskraft:
– Det tror jeg helt klart, at der er, men vi er nødt til at gøre noget på den korte bane, og så er vi samtidig nødt til at tænke langsigtet. På den helt korte bane er vi nu i gang med trepartsdrøftelser med arbejdsmarkedets parter om, hvad vi kan gøre her og nu for, at de brancher, som er hårdt ramt, kan få den arbejdskraft, de har brug for. Noget af det handler selvfølgelig om, hvad vi kan gøre inden for Danmarks grænser, noget andet hvad vi kan gøre for at hjælpe med at rekruttere den rigtige og kvalificerede arbejdskraft - til i øvrigt ordnede lønninger og ordnede arbejdsforhold - fra andre steder i Europa, siger ministeren til BygTek.
Sovet i timen
Samtidig understreger han, at selv om vi i Danmark i mange år har været bevidste om de udfordringer, der var, har danske arbejdsgivere sovet i timen i forhold til, at de ikke uddanner nok lærlinge:
- Alt for mange skal stadig gennemføre deres uddannelse i skolepraktik, og derfor er de ikke en attraktiv arbejdskraft at ansætte, når de er færdige. Vi har i for mange år haft for mange ufaglærte, som, vi vidste, ville have svært ved finde en plads på arbejdsmarkedet i fremtiden. Dem har vi ikke fået uddannet til nogle af de faglærte uddannelser, vi mangler. Men alt det har vi taget hul på nu. Det bliver et langt sejt træk fra nu og frem til 2030, hvor arbejdskraftmanglen bliver størst, siger Peter Hummelgaard videre.
Kan for lidt fra folkeskolen
Noget af det, der har været peget på fra mange håndværksmestres side, er manglende grundlæggende færdigheder fra folkeskolen, når eleverne begynder på en uddannelse:
Ministeren erkender, at grundlæggende også er udfordring, men samtidig at man ikke her og nu kan løse, at folk har lært for lidt fra folkeskolen:
- Det, vi kan gøre, er, at investere mere i folkeskolen i fremtiden, og det er en af årsagerne til, at vi har lavet den første del af mange reformudspil, ”Danmark kan mere”, hvor vi vil frigive penge til uddannelse og investeringer. Men når det er sagt, er der også virksomheder, der allerede gør det nødvendige, men flere burde bruge den energi, der skal til for, for alvor at oplære og træne de lærlinge, man har. Fordi man ikke nødvendigvis har bestået folkeskolen med ”første karakter”, kan man stadig blive en rigtig dygtig håndværker, hvis man lærer faget fra bunden og forstår logikken ved, hvordan man løser opgaverne. Der mener jeg godt, at arbejdsgiverne kunne påtage sig endnu større forpligtelser, siger beskæftigelsesministeren.
Ingen garanteret arbejdstid
På det seneste er det kommet frem, at mange arbejder på det danske arbejdsmarked uden at have en egentlig kontrakt om arbejdstid - en såkaldt 0-time aftale, hvor de ikke er garanteret et vist antal timer om ugen:
- Det kan der gøres flere ting ved. Vi tager det meget alvorligt, men vi skal heller ikke glemme, at noget af udfordringen handler om, at flere gerne vil arbejde på en måde, hvor de ikke nødvendigvis forpligter sig til en fast ugentlig arbejdstid Der er dog ingen tvivl om, at på store dele af arbejdsmarkedet, især i de lavtlønnede brancher, er mange, som ufrivilligt arbejder på den måde. Der er man nødt til at se på, om der skal ændres noget i lovgivningen, så man i et ansættelsesbevis har krav på også at vide, hvad ens arbejdstid er, siger ministeren.
Væk med falske selvstændige
Dertil kommer, at regeringen allerede har fortalt, at den vil indføre en ”formodningsregel”:
- Vi vil prøve at rydde op i, at der er stadig flere danskere, som befinder sig i et retssikkerhedsmæssigt ingenmandsland mellem at være selvstændig og være lønmodtager. De såkaldte arme-ben virksomheder. Vi vil gøre op med hele problemet omkring falske selvstændige, slutter beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.
