Renovering fik 24 unge i arbejdeAnsættelsen af de unge, fik også udgifterne til hærværksreparationer til at gå fra 790.000 kr ved renoveringens start, til knap en fjerdedel i de år renoveringen har været undervejs.

Renovering fik 24 unge i arbejde

AL2Boligs boligsociale teamog Enemærke & Petersen fik 24 unge arbejdsløse beboere i arbejde med renoveringen af Langkærparken i Aarhus, og er nu hædret som bedste boligsociale projekt

Under renoveringen af det udsatte boligområde Langkærparken i Aarhus indgik bygherre Al2Bolig, Jobcenter Aarhus og Enemærke & Petersen det ambitiøse JobFirst-samarbejde. Her kom 24 unge arbejdsløse beboere i arbejde hos Enemærke & Petersen og underleverandører på renoveringen af deres eget boligområde.

I dag er 13 af de unge stadig i arbejde eller under uddannelse til håndværkere. Og nu er JobFirst-samarbejdet hædret med prisen for Bedste Boligsociale Projekt til den første uddeling af Almene Fagpriser 2017.

- Prisen sætter jo spot på, hvor stor en social forskel, vi kan gøre i et udsat boligområde. Når offentlige bygherrer, jobcentret og entreprenøren sætter sig sammen, kan vi udnytte en renovering til langt mere end kun at forbedre de fysiske rammer, fortæller Palle Glæsborg Nielsen, der var Enemærke & Petersens byggeleder på Langkærparken og ansvarlig for de unges ansættelse.

En ny metode til at få unge i arbejde
Hos bygherren Al2Bolig er der også stor begejstring for anerkendelsen af den sociale indsats:

- Der er i forbindelse med renoveringer en arbejdsplads lige udenfor husdøren. Vi spilder en oplagt chance, hvis ikke vi benytter os af dette til at hjælpe de unge, som er faldet helt udenfor uddannelse og arbejdsmarkedet. Der er med JobFirst udviklet en metode til at hjælpe unge ind på arbejdsmarkedet, som vi også fremover bruger i samarbejdet med lokale virksomheder. Det kræver et tæt samarbejde mellem den boligsociale indsats, jobcenteret og de involverede virksomheder, siger Jan Houborg Andersen, leder af den boligsociale indsats i Langkærparken.

De unge fik smag for håndværket
I Langkærparken blev mange af de unge i første omgang ansat som pladsmænd. Her oplevede de dagligdagen på en byggeplads og fik ofte smag for et bestemt håndværk og skiftede herefter til andre stillinger på byggepladsen.

Senere begyndte mange af de unge uddannelsesforløb og fik læreplads indenfor et håndværksfag. For andre blev det et afklaringsforløb hen imod en helt anden type beskæftigelse.

Hærværksudgifter gik i nul
De unge beboeres ansættelser på renoveringen gav også et særligt ejerskab, som fik en anden positiv effekt: Udgifterne til hærværksreparationer på Langkærparken er gået fra 790.000 kr ved renoveringens start, til knap en fjerdedel i de år renoveringen har været undervejs. Og Enemærke & Petersen har hverken oplevet indbrud eller byggepladstyverier undervejs.

-jhn

Fakta:
Almene Fagpriser er en ny prisuddeling, som hylder de bedste projekter indenfor den almene boligsektor. Priserne uddeles under Almene Boligdage-konferencen i Aarhus. De unge som er kommet i arbejde i løbet af JobFirst-projektet på Langkærparken er kommet i arbejde hos Al2bolig, Enemærke & Petersen, Ribe VVS, Buus Anlægsgartner, Virklund Installationsforretning, Murer og Entreprenørfirma Ole Sommer, Nielsen Erhverv, TS Tømrer og CC Fliser.

23/11 2017
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    byggeri ›Grundlæggende er det arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøreglerne følges på en arbejdsplads, og en arbejdsgiver kan idømmes bøde, selv om medarbejderen har handlet i strid med den givne instruktion
  • - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    byggeri ›Den nyåbnede Søhøjlandets Skole og Børnehus i Ry er det første færdige byggeprojekt i Skanderborg Kommune, hvor en fast procentdel af byggeudgifterne går til kunst. Målet er mere inspiration, læring og trivsel
  • Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    byggeri ›By & Havn og områdets tre øvrige grundejere, Skanska, Raffinaderivej 10 og Kløvermarken, har udskrevet projektkonkurrencen, hvor fem prækvalificerede, tværfaglige teams skal konkurrere om at skabe den bedste struktur- og masterplan for bydelen
  • 120 millioner til bedre stationer over hele landet

    120 millioner til bedre stationer over hele landet

    byggeri ›Cirka 120 millioner kroner skal forbedre tilgængeligheden på stationerne i Hedehusene, Rødekro, Ejby, Padborg, Ikast, Jyderup, Herfølge og Mørkøv