Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Salg af ejerlejligheder falder 15 %Foto: Boligsiden.dk.

Salg af ejerlejligheder falder 15 %

Årets to første måneder har budt på endnu et fald i antallet af solgte ejerlejligheder. Især i København oplever man opbremsningen på markedet

Del artiklen på

Det er blevet markant sværere at få solgt sin ejerlejlighed, og i de to første måneder af 2019 er der kun handlet 2589 enheder på landsplan. Det er et fald på mere end 15 % ift. samme periode i 2018. Faktisk skal man helt tilbage til før det store rentefald i 2015 for at finde en tilsvarende sløv periode på markedet for ejerlejligheder.

- Rentefaldet i 2015 gav et boost til handelsaktiviteten, men kadencen er siden gået noget ned på markedet for ejerlejligheder, hvilket bl.a. skyldes lånestramningerne, der er blevet indført de seneste år, siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør ved Boligsiden.dk.

Hun tilføjer:

- Samtidig har vi set, at udbuddet af ejerlejligheder er vokset markant den seneste tid, og det gør, at mange potentielle købere kan tillade sig at være mere tålmodige og vente lidt med at underskrive en købsaftale, fordi konkurrencen er mindre heftig end tidligere.

Fire-værelses i storbyen trækker ned
Det er ikke mindst opbremsningen på markedet i København, der får kurven til at pege nedad. Således er der i januar og februar kun blevet solgt 951 lejligheder i hovedstaden. Det er et fald på mere end 25 % ift. samme periode i 2018.

- Lånestramningerne blev primært målrettet de større byer. København, der oplevede de største prisstigninger, er blevet særlig hårdt ramt, hvorimod resten af landet ikke er påvirket i samme grad, siger Birgit Daetz.

Samtidig udgør København en stadig mindre andel af det samlede antal handlede ejerlejligheder på landsplan. I de første to måneder af 2015 blev knap halvdelen af alle handler med ejerlejligheder gennemført i København. Til sammenligning udgjorde det københavnske marked kun 36,7 % af alle handlerne på landsplan i de to første måneder af 2019:

- Det er især markedet for fire-værelses ejerlejligheder, der er gået stærkt tilbage i København i årets første to måneder. I januar og februar er der blevet solgt 155 af slagsen, hvilket er et fald på 29 % ift. samme periode sidste år og på 38 % ift. 2017, siger Birgit Daetz og fortsætter:

- Årsagen skal bl.a. findes i det høje prisniveau for disse lejligheder, der typisk koster 5-5,5 mio. kr. Til den pris overvejer mange at vende blikket længere ud for at finde en villa med have.

Kun i København NV og på Frederiksberg er der i årets første to måneder registreret flere handler med ejerlejligheder sammenlignet med samme periode i 2018. Til gengæld er købelysten tilsyneladende dulmet i alle andre kommuner - i særdeleshed København V og Brønshøj, hvor antallet af handler er faldet med henholdsvis 45,9 og 46,3 % ift. 2018.

-kj

Læs mere om Byggeri

20/3 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMalingMaterielopbevaringOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder