Scandinova er klar til årets gulvmesseSelve messen vil foregå på pladsen foran Gulvcentret på Transformervej i Søborg, hvor der er opstillet telte med stande.

Scandinova er klar til årets gulvmesse

For niende år i træk afholder Scandinova den store gulvmesse på pladsen foran afdelingen på Transformervej 10 i Søborg onsdag den 20. maj 2015 mellem kl. 9.00 – 17.00

Igen i år vil der være et bredt udvalg af unikke messetilbud samt spændende og sjove konkurrencer, når Scandinova kalder til gulvmesse i afdelingen på Transformervej i Søborg ved København.

Vanen tro vil der være masser af produktdemonstrationer fra f.eks. Altro, Ardex, Bergstrøm Plastteknik, Bona, DLW Flooring, DURI, DVA, Ege, Faxe, Festool, Chr. Fode, Forbo Flooring, Hammer Carpets, Henning Sørensen, Itools, Lønhart, Ottensten, Primo, Schönox, Schuller Eh’klar, SIKA, Skovlunde Allround Service, Snickers, Tarkett, Timberex, Wineo, Wolff.

Desuden vil frisørerne i vanlig stil være klar til gratis klipning af de trængende, ligesom den blå/røde løber vil være rullet ud, når der er flot modeshow fra Snickers.

Selve messen vil foregå på pladsen foran Gulvcentret, hvor der er opstillet telte med stande samt pølsevogn hvor man kan få stillet sulten. Der er naturligvis også mulighed for at få slukket tørsten med en vand eller en velskænket fadøl.

Der vil være attraktive konkurrencer hele dagen og blandt andet bliver der mellem messens besøgende trukket lod om diverse præmier f.eks. er hovedpræmierne i år en grillfest til en værdi af 10.000,00 samt et gavekort til varekøb for kr. 10.000,00.

Om eftermiddagen vil auktionarius sætte masser af attraktive varer på auktion, hvor man kan gøre en række rigtigt gode køb.

cmn


Den blå/røde løber vil være rullet ud, når der er afvikles modeshow fra Snickers under Scandinovas gulvmesse i Søborg.

13/5 2015