Schmidt Hammer Lassen Architects udvider med syv nye partnere
Udnævnelserne på de danske kontorer markerer et generationsskifte for arkitektvirksomheden
Med målsætningen om fremtidig udvikling og vækst har arkitektvirksomheden Schmidt Hammer Lassen Architects udvidet sin ledergruppe og udpeget syv nye partnere. Udnævnelser af Partnere og Associate Partnere trådte i kraft d. 1. april
Trine Berthold, Bente Damgaard, Kasper Heiberg Frandsen, Mads Kaltoft, Rasmus Kierkegaard, Tiago Pereira og Nathan Smith slutter sig til stifterne Bjarne Hammer, John Lassen og Morten Schmidt samt Kim Holst Jensen, Kristian Lars Ahlmark, Chris Hardie og Rong Lu, der tilsammen udgør en styrket ny partnergruppe.
Offentliggørelsen kommer tre måneder efter, at Schmidt Hammer Lassen blev en del af det internationale arkitektur- og designfirma Perkins+Will i et strategisk partnerskab, der udvider Schmidt Hammer Lassens geografiske rækkevidde og tilfører designresearch i verdensklasse, avanceret digital teknologi og tværdisciplinær viden til de globale ressourcer.
- Da Morten, John og jeg etablerede tegnestue for 32 år siden, var det vores vision at skabe en international arkitektvirksomhed kendt for designkvalitet med en tydelig skandinavisk ideologi, siger Bjarne Hammer.
- Vi realiserede denne vision med hjælp fra en dygtig gruppe af arkitekter og fagligt dedikerede medarbejdere, der i dag er parate til at lede firmaet videre. Nu kan vi på passende vis anerkende deres bidrag, og som del af Perkins+Will får vi adgang til de nyeste værktøjer og ressourcer, der er essentielle for at bringe virksomheden til nye højder, siger han.
Schmidt Hammer Lassen har også udnævnt fem arkitekter til Associate Partner. Disse er Nuno Cruz, sagsarkitekt på Monroe Blocks-projektet i Detroit; Mads Engel, Project Development Manager og leder af firmaets kontor i København; Masahiro Katsume, sagsarkitekt med mere end 35 års international erfaring; René Nedergaard, designleder på projekter i USA og Skandinavien og Elif Tinaztepe, arkitekt og international ekspert inden for biblioteksdesign.
-los