Schmidt Hammer Lassen i globalt partnerskabOne Station Square i London Foto: Photohaus

Schmidt Hammer Lassen i globalt partnerskab

Den anerkendte danske arkitektvirksomhed Schmidt Hammer Lassen Architects bliver en del af det globale arkitektfirma Perkins+Will

En af Skandinaviens mest anerkendte og prisvindende arkitektvirksomheder, Schmidt Hammer Lassen Architects, bliver en del af det globale arkitektfirma Perkins+Will i et strategisk partnerskab, der øger Schmidt Hammer Lassens internationale spændvidde og bestyrker Perkins+Wills bestræbelser inden for bæredygtighed og design.

Ved at kombinere Perkins+Wills 83-årige designhistorie med Schmidt Hammer Lassens skandinaviske arkitekturtradition, vil de to virksomheder i fællesskab kunne bidrage i endnu højere grad til at sætte høje standarder for kulturel og offentlig arkitektur, ifølge Perkins+Wills CEO Phil Harrison.

- Det, der gør dette partnerskab så unikt, er, at Perkins+Will og Schmidt Hammer Lassen deler et fælles værdigrundlag: designkvalitet, bæredygtighed, innovation og kunderådgivning på højeste niveau, siger Harrison.

- Vi praktiserer også samme design etos, fordi vi tror på, at enestående arkitektur er et demokratisk forehavende og bidrager til en højere formål. Vi passer godt sammen på alle niveauer.

Fælles mål
Bjarne Hammer, stiftende partner hos Schmidt Hammer Lassen, tilslutter sig:

- Vores virksomheder har en klar fælles mission: Gennem arkitektur og design skaber vi en positiv forandring i verden og for mennesker. Vi tror begge stærkt på den transformerende og udviklende kraft i design, der imødegår nogle af de mest udfordrende sociale og miljømæssige problemer i vores tid. Og vi trives begge i en designkultur, der sætter samarbejde højt.

Foruden den fælles vision og målsætning har de to firmaer sammenfaldende markedsstrategier. Perkins+Will sigter mod at udbrede sit globale talent, udvikle sin kulturprofil og styrke designporteføljen. Samtidig ønsker Schmidt Hammer Lassen at udvide til nye geografiske markeder, øge sin kundebase og integrere den nyeste viden og research i projekterne.

- Vi vil kendes som en arkitektvirksomhed, der både er designdrevet og kundeorienteret, og som udvikler ekstraordinære projekter med høj effektivitet og kvalitet i leverancen. Sammenlægningen med Perkins+Will gør os i stand til at opretholde denne essentielle del af vores identitet, samtidig med at vi opnår en organisatorisk styrkelse i form af support, teknologi og spændvidde, siger Schmidt Hammer Lassens CEO Bente Damgaard.

Design som fællesnævner
Sammenslutningen af Perkins+Will og Schmidt Hammer Lassen understøttes i vid udstrækning af begge virksomheders årelange tradition for - og dedikation til at skabe design i særklasse.

Gennem de seneste 80 år har Perkins+Wills projekter været kendetegnet ved æstetisk og gennemtænkt design; eksempelvis det omdannede Rush University Medical Center i Chicago, Illinois; Shanghai Natural History Museum i Kina; og Albion Library i Toronto, Canada - tegner virksomhedens essens. Ligeledes understreger Schmidt Hammer Lassens prisvindende arkitekturportefølje firmaets 32-årige historie med unikt design og et højt kunstnerisk niveau. Eksempler på projekter er Dokk1, Skandinaviens største offentlige bibliotek; Malmö Live, et koncert, kongres og hotel kompleks i Sverige; og Vendsyssel Teater i Danmark, et musik- og teaterhus, der hylder performance og kulturudveksling.

- Vores organisation er forankret i den skandinaviske arkitekturtradition, der hviler på værdier som demokrati, velfærd, bæredygtighed, lys, åbenhed og social ansvarlighed," siger Kristian Lars Ahlmark, senior partner hos Schmidt Hammer Lassen.

- Vores bygninger afspejler ikke blot disse værdier, de formidler også disse værdier til alle, der færdes i og omkring dem, hvad enten det er beboere, besøgende eller forbipasserende.

Kulturel diversitet
Man glæder sig også over partnerskabets forskelle i kultur, tradition, sprog og arv - fordi nyskabende design opstår, når disse komponenter spiller sammen.

- Begge virksomheder tror på det kreative potentiale og talent, der opstår med en høj grad af kulturel diversitet," siger Harrison.

- Vi anser mødet mellem forskellige designkulturer, æstetikker og sanseligheder som en positiv drivkraft, der fører til bedre, mere gennemtænkt, inkluderende arkitektur. Hos Perkins+Will både værdsætter og priser vi Schmidt Hammer Lassens danske designtradition, og vi ser frem til de mange måder, den vil bidrage positivt til vores fælles projekter.

-jhn

24/1 2018