Se de hædrende omtaler ved Årets Byggeri 2022 i den helt nye kategori: Uderum
Bispebjerg Bakke, Byomdannelse af Højer og Kulbaneparken i Valby får hædrende omtale i den nye kategori i Årets Byggeri 2022, Uderum
Vinderne af Årets Byggeri 2022 er fundet, og det er blevet tid til også at hylde dem, der af
dommerkomitéen fik hædrende omtale.
Som noget helt nyt er der i de hædrende omtaler i år en ny kategori: Uderum. Her er tre byggerier blevet særligt bemærket:
Byomdannelse af Højer
Højer ligger nærmest som en ø i Tøndermarsken. Vi er i et af landets tyndest befolkede områder, vi er nær ved Vadehavet, og det er her, bag de beskyttende diger, at vi finder Danmarks mest sydvestligt beliggende by.
Erik Brandt Dams arkitektvirksomhed er totalrådgiver på den byomdannelse i Højer, der efter flere års arbejde vil nå sin afslutning i 2023. I arbejdet indgår en omdannelse af byrummene i midtbyen og en udskiftning af belægninger på veje og fortove. Projektet omfatter desuden en kloaksanering med adskillelse af regnvand fra spildevand og etablering af et stort regnvandsbassin.
Byomdannelsen i Højer handler også om tre store byrum: Torvet, Møllepladsen og byrummet i Storegade, der alle er blevet revitaliseret. Den største udfordring var i Storegade, hvor der var blevet revet huse ned.
Byomdannelsen i Højer er et af de indsatsområder, som er formuleret i regi af Tøndermarsk Initiativet, der er et partnerskab mellem Realdania, A.P. Møller Fonden, Nordea-fonden og Tønder Kommune.
Dommerbetænkning
Højer by, som er porten til Tøndermarsken, er blevet styrket gennem restaurering af de historiske huse, etableringen af nye byrum af høj kvalitet og gennem tilbud om nye oplevelser, som fortæller byens historie. I dette projekt er det på meget fin vis lykkedes at skabe et byrum, hvor alle de forskellige typer belægning, som byen Højer allerede har, er blevet flettet ind i en fælles og samlende helhed til glæde for alle, som bruger Højer. Det er blevet æstetisk smukt og hædrer både industri- og kulturhistorien forbilledligt.
Klik her og se mange flere billeder og læs meget mere om byomdannelsen af Højer.
Tekst af Thomas Møller. Foto Thomas Mølvig, Erik Brandt Dam og Niels Nygaard.
Kulbaneparken, Valby
Selvom København de seneste mange år har været en ret dynamisk storby med masser af ny byudvikling og fornyelse af nedslidte kvarterer, så er der stadig områder, hvor det er, som om tiden er stået stille. Et af disse glemte områder er Kulbanekvarteret, der ligger i det ydre Valby klemt inde mellem hovedfærdselsårerne Vigerslev Allé og Vigerslevvej mod nord og vest, Holbækmotorvejen mod syd og S-banen mod øst.
Den nye park skal i praksis løse en mængde opgaver i området. Den skal skabe forbindelse mellem Vigerslevparken mod syd og Vigerslev Allé Station mod nord, knytte de to boligområder sammen på tværs og skabe forbindelse til Lykkebo Skolen mod nordvest. En vigtig opgave er at skabe et grønt åndehul i kvarteret med aktivitetsmuligheder for både familier, ældre og unge.
Trods en række benspænd er det lykkedes at etablere et naturområde, som beboerne i høj grad har taget til sig, og som er med til at give området et nyt håb og en ny identitet. I den sydlige del af parken er fodboldbanen åbnet mere mod omgivelserne og er blevet flankeret af en meget lang bænk, der kan bruges som andet end tilskuerrække.
I bygningen Kulværket er der bl.a. værksteder for unge og facilteter til den bemandede legeplads. Et kæmpe stålstativ inspireret af de gamle gasbeholdere giver plads til diverse legeredskaber, mens store stålstativer omkring de mange siddepladser kan overdækkes med sejl. Under nogle af strukturerne kan man også holde markedsdage. Belægningen med sort stenmel og de sortmalede stålstrukturer er en reference til den industrielle fortid.
Dommerbetænkning
Her lå Valby Gasværk indtil eksplosionen i 1964, og siden har her været øde. Men nu har byen fået en ny park, og med stor respekt for områdets historie og terræn er Kulbaneparken blevet til bydelens pulserende, grønne hjerte. Historien fortolkes og formidles med rækker af læhegn, der markerer eksplosionslinjer i landskabet og materialer som sort stål og stenmel, der refererer til kullet. Projektet forener flot et rekreativt og offentligt tilgængeligt uderum med en nødvendig infrastruktur og klimasikring. Samtidig er her plads til sociale fællesskaber og forskellige græsrodsorganisationer.
Klik her og se mange flere billeder og læs meget mere om Kulbaneparken i Valby.
Tekst og foto af Jan Pasternak.
Bispebjerg Bakke, København
Bispebjerg Hospitals Helende Haver har gennemgået en stor og omsiggribende revitalisering. Den er resultatet af en indbudt arkitektkonkurrence udskrevet i 2017 af Region Hovedstaden med støtte fra A.P. Møller Fonden. Projektet er udført af Erik Brandt Dam Arkitekter (totalrådgiver) og Charlotte Skibsted Landskabsarkitekter, og det har fornyet de fredede havers relevans, rækkevidde og brugbarhed.
De Helende Haver er anlagt i tilknytning til Bispebjerg Hospital, der blev indviet i 1913. Det blev dengang betragtet som et af verdens mest moderne hospitaler. Arkitekten er Martin Nyrop, der også tegnede Københavns Rådhus, og han valgte havearkitekt Edvard Glæsel til at udforme hospitalets haver. Glæsel havde også stået for haverne ved rådhuset, og de to havde et godt samarbejde.
Bispebjerg Hospital er opført på en skråning, og derfor var Martin Nyrop nødt til at bruge støttemure for at få terrænet bearbejdet. Støttemurene dannede de første rum, der rammede haverne ind. Inden for dem begyndte Glæsel at arbejde med både hække og stammehække, altså træer, der er stammet op, som rumlige strukturer. Han arbejdede også med strukturgivende buskbeplantninger som linjer af syren.
I forbindelse med projektet er vejforløbene blevet slanket, og der er blevet gjort op med det infrastrukturanlæg, der var blevet dominerende. Ellers har der været fokus på at få den rumlige struktur frem, der kendetegnede Edvard Glæsels oprindelige haveanlæg.
Dommerbetænkning
Her er et offentligt tilgængeligt uderum, som med et klart arkitektonisk greb supplerer et historisk miljø og historiske bygninger med en meget flot karakter. Hele projektet er enormt professionelt udført, og resultatet er en fryd at opleve. Især fordi al forskning viser, at det at få adgang til natur og varieret beplantning har en helende effekt på mennesker, som er syge. Så derfor er det rigtig godt, at man i dette projekt har indtænkt at eksempelvis patienter, som er sengeliggende, har adgang til at komme ud i haverne og nyde det grønne.
Klik her og se mange flere billeder og læs meget mere om Bispebjerg Bakke i København.
Tekst og foto: Thomas Møller.
-dc