Selvfølgelig skulle vi have et kobbertårn igen- For os var det naturligt at få vores slidte kobbertårn beklædt med nyt kobber i stedet for det billigere zink, for vi går op i at bevare den særlige byggestil, lyder det fra andelsforeningen.

Selvfølgelig skulle vi have et kobbertårn igen

Renovering af ejendom på Niels Ebbensens Vej på Frederiksberg er udført i de oprindelige materialer med nyt kobbertårn og naturskifer, fordi Andelsboligforeningen vil bevare det særlige bymiljø

Den særlige stemning på Frederiksberg er i den grad skabt af de mange klassiske etageejendomme fra slutningen af det 19. århundrede og i de efterfølgende årtier. De giver bydelen en aura af fortid og historie, og det drager danskere i alle aldre.

Men holdbarheden på de klassiske omgivelser kommer ikke af sig selv, men kun ved at de mennesker, der bor i dem, vælger at renovere og restaurere dem på den rette måde.
En af de ejendomsejere, der har valgt at investere i det, er andelsboligforeningen AB Niels Ebbensens Vej 23, der ligger på hjørnet af Niels Ebbesens Vej og Sankt Knuds Vej. Foreningen har netop sagt farvel til håndværkerne og kan nu kigge op på et nyt naturskifer-tag og et rødfunklende kobbertårn.

- For os var det naturligt at få vores slidte kobbertårn beklædt med nyt kobber i stedet for det billigere zink. Vi går op i at bevare den særlige byggestil, som vores bygning har. For os handler det om herlighedsværdi. Den skal bevares, da det betyder meget for os, der bor her. Og så handler det også om bæredygtighed og at vælge materialer med lang levetid, siger Karin Find, der er formand for bestyrelsen i andelsboligforeningen
Karin har boet der de seneste 16 år - og både hendes mand og deres to børn er opvokset der.

Charlotte Urbak(tv) og formand for andelsforeningen Karin Find, har stået i spidsen for den længerevarende renovering.

Respekt for historien
Sammen med sin bestyrelseskollega, Charlotte Urbak, har hun stået i spidsen for den længerevarende renovering fra foreningens side.  Charlotte har en endnu længere tilknytning til ejendommen. Hendes mor har boet der siden 1960. Charlotte er født og opvokset der. Og efter et par år på Vesterbro kom hun tilbage og stiftede familie i ejendommen.

- Det er et privilegium at bo her. Når jeg går ned ad alléen på Sankt Knuds Vej mellem de gamle træer og bygninger, bliver jeg altid i godt humør. Vores gademiljø skal vi passe på og bevare på den bedste måde. Her er et dejligt nærværende lokalmiljø, siger Charlotte Urbak, der arbejder i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

Deres hjørneejendom med de 15 lejligheder er bygget i 1903. Lejlighederne var på flere hundrede kvadratmeter og havde endda stuepigeværelse. Nu er de mindre.

Selve bygningen har ikke altid haft en fokuseret vedligeholdsplan, men efter foreningen har fået udarbejdet en plan i samarbejde med rådgiverne Gaihede, ingeniører & arkitekter, har de fået styr på renoveringerne.  Rådgivningsfirmaet har hjulpet med at prioritere renoveringer. Senest har projektleder i Gaihede, Michael Paraskevas, styret tagudskiftningen og det nye kobbertårn.

- For en bygningsingeniør som mig har det været et fantastisk projekt. Vi anbefalede bestyrelsen at satse på de oprindelige materialer som naturskifer og kobber, og resultatet er flot. Tagkonstruktionen står helt rent som det oprindelige. Jeg synes, bestyrelsen har taget de rigtige beslutninger, siger Michael Paraskevas.

Kobber mange steder på ejendommen
Rådgiveren fryder sig især over at se, hvordan kobberet kommer til sin ret på bygningen. Det skinnede rødbrune metal er benyttet til tagrender, skotrender, kanter og så selve det store tårn.

- Kobberarbejde som håndværk er ved at uddø, så det er en professionel tilfredsstillelse at se det i aktion her, siger rådgiveren.

Heldigvis har entreprenøren, Byens Tag og Facade, som stod for hele renoveringen, stadig en ældre kobbersmed, de trækker på i den slags sager.

De ekstra penge værd
Både Karin Find og Charlotte Urbak fra andelsboligforeningen glæder sig over, at foreningen var med på at satse på de gode byggematerialer; naturskifer og kobber i stedet for zink, som mange ejendomme på Frederiksberg har valgt. Kobberløsningen var dyrere, men i det samlede renoveringsbudget var det ikke meget. Samtidig har kobber en længere levetid end zink.

Formand Karin Find glæder sig over resultatet.

- Selv om der i alle renoveringsprojekter er udfordringer og overraskelser undervejs, har der været god opbakning i foreningen, vi har været glade for den rådgivning, vi har fået og der er tilfredshed med resultatet, siger Karin Find.

Bestyrelseskollega Charlotte Urbak er enig.

- Det er vigtigt ikke at gå på kompromis og vælge den hurtige og her-og-nu billige løsning. Vi har en forpligtelse til at sikre – ikke kun over for os selv, men også over for de næste generationer i ejendommen - at renoveringen af vores ejendom er langtidsholdbar og med kvalitet, siger Charlotte Urbak.

-jhn

Dronefilm om det flotte resultat

18/1 2019
  • Der findes masser af viden om havmiljøet - ny platform gør den lettilgængelig

    Der findes masser af viden om havmiljøet - ny platform gør den lettilgængelig

    byggeri ›Ny havplatform skal gøre det lettere at finde og genbruge viden, så miljøvurderinger og nye anlægs- og forskningsprojekter kan bygge videre på det, der allerede er undersøgt. Det skal styrke grundlaget for beslutninger om brugen af havet
  • Lollandsk vokseværk gør Danmark større

    Lollandsk vokseværk gør Danmark større

    byggeri ›Danmark er blevet 300.000 kvadratmeter større. Bag landvindingen står Femern Bælt-projektet, som nu har åbnet det første af flere nye landområder skabt af opgravet havbund fra tunnelbyggeriet
  • Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    politik ›Formålet er at gøre reglerne enklere og mere anvendelige, så det bliver lettere at renovere, omdanne og opføre nyt byggeri
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære