Seniorbofællesskabet på Sundbakken
Ensomhed blandt seniorer er et stigende problem, men almennyttige seniorbofællesskaber som Sundbakken i Horsens kan øge livskvaliteten markant
Boligprojektet Sundbakken, Horsens, er sin egen lille bydel med forskellige boliger i små huse placeret omkring et gårdrum med grønne opholdsmuligheder, et fælleshus og flere haver. Boligerne er placeret omkring gårdrummet i fem enheder med seks boliger i hver.
De tre boliger i stueplan har have, og de tre øverste lejligheder har store syd- eller sydvest-vendte altaner, for udelivet bidrager aktivt til synligheden beboerne imellem og til uformelle møder og mindre former for ophold.
Bebyggelsens små forskydninger gør, at oplevelsen, udsynet og dagslyset i boligerne er meget varieret, men fælles for alle er elevatorer og skurfunktioner, som er ens og integrerede, så de ikke står i vejen for gårdrummet.
Du kan læse mere om projektet og se flere billeder af byggeriet her i magasinet Byggeri nr. 3.
-kj