SKATTEBOMBE: Dækningsafgift kan stige 500-1000 procentTidligere erhvervsminister Rasmus Jarlov (C)

SKATTEBOMBE: Dækningsafgift kan stige 500-1000 procent

Skatteministeren vil IKKE afkræfte, at dækningsafgiften for visse virksomheder kan blive fem – eller tidoblet næste år

Af Dan Bjerring
Christiansborg

De Konservatives skatteordfører og tidligere erhvervsminister Rasmus Jarlov har bedt skatteminister Morten Bødskov oplyse, om han kan bekræfte, at det ’ikke er umuligt, at få uheldige virksomheder vil opleve, at deres betaling af dækningsafgift bliver fem- eller ti-doblet fra 2021 til 2022.

Han henviser til, at det er aftalt at ændre beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften fra forskelsværdi til grundværdi, og det øger sandsynligheden for, at enkelte virksomheder vil opleve drastisk forandrede dækningsafgifter.

Ingen skatterabat
Morten Bødskov bekræfter, at der i den oprindelige boligaftale fra 2017 ikke indgik skatterabat for virksomhedernes betaling af dækningsafgift ved overgangen til nye vurderinger:

- Dermed var der i princippet ingen grænse for, hvor meget den enkelte virksomhed kunne stige i dækningsafgift ved overgangen til nye vurderinger, men det var dog begrænset af, at beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften (forskelsværdi) forblev uændret - omend opdateret efter de nye vurderinger, oplyser ministeren.

Frivilligt at kræve dækningsafgift
Samtidig understreger han, at det er frivilligt for kommunerne at opkræve dækningsafgift fra erhvervsejendomme, og kun 37 kommuner af de 98 kommuner opkræver den i 2021.

Cirka 40 procent af provenuet opkræves i Københavns Kommune. I perioden 2014-2021 har 31 kommuner nedsat dækningsafgiften for erhvervsejendomme, og ni kommuner har helt afskaffet den.

Med boligskatteforliget fra 2017 er der taget politisk stilling til, at dækningsafgiften ikke skal være omfattet af en skatterabat:

Slår fuldt igennem
- Dækningsafgiften slår dermed fuldt igennem, når de nye vurderinger udsendes… Med ændringen af beskatningsgrundlaget fra forskelsværdi (forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien) til grundværdi vil der være tilfælde, hvor dækningsafgiftsbetalingen vil kunne stige væsentligt. Det gælder i de tilfælde, hvor det nuværende beskatningsgrundlag – forskelsværdien - er relativt lavt, og det nye beskatningsgrundlag (grundværdien) er relativt højt. Skatteministeriet kan på den baggrund ikke udelukke, at dækningsafgiften vil kunne ændre sig betydeligt for nogle virksomheder oplyser skatteministeren.


Frem til 2028 gælder det fortsat, at kommunerne kan sætte dækningsafgiften ned, men ikke op, samt at kommunerne ikke kan indføre dækningsafgift.

18/10 2021
  • Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    arkitektur ›Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
  • Jyske entreprenører fusionerer

    Jyske entreprenører fusionerer

    byggeri ›Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag
  • Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    byggeri ›I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
  • Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    byggeri ›Byrådet i Aabenraa Kommune har afsat en anlægsbevilling på 137 mio. kr. til opførelse af en ny svømmehal, der skal sikre tidssvarende svømmefaciliteter ved Arena Aabenraa mange år frem
  • Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    byggeri ›I Rødby bor der 2000 mennesker, mens 3500 byggearbejdere er kommet til for at opføre Femern-forbindelsen. Det stiller krav til både lokale og midlertidige beboere i den lille by
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • 3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    byggeri ›Alt for mange unge må nøjes med kortvarige uddannelsesaftaler. Hos murerfaget står det ekstra slemt til med 2/3 af samtlige indgåede aftaler. 3F efterlyser mere "pisk og gulerod"
  • Optimismen bobler i de små virksomheder

    Optimismen bobler i de små virksomheder

    byggeri ›SMV'ernes erhvervstillid er ifølge SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer steget til det højeste niveau i to år