Skolebyggeri skydes i gangUdvalgsformand Kristina Jørgensen.

Skolebyggeri skydes i gang

Dalby Skole udbygges med 2000 m2 og får nye lokaler for indskolingen og mellemtrinnet og en helt ny afdeling for 7.-9. klassetrin

Dalby Skole vokser og mangler plads. Derfor skal skolen udbygges med nye lokaler for indskolingen og mellemtrinnet og en helt ny afdeling for 7.-9. klassetrin. I alt får skolen omkring 2000 ekstra kvadratmeter, og derudover får Dalby GF nye klublokaler.

- Dalby er i stor vækst, og nu får vi en skole, der kan følge med udviklingen til glæde for både elever og medarbejdere. Samtidig kommer der nye idrætslokaler, der kan styrke det gode samarbejde, der er i området, siger Kristina Jørgensen, der er formand for Børne- og Uddannelsesudvalget.

Det er entreprenørvirksomheden Jakobsen og Blindkilde, der skal stå i spidsen for opgaven i samarbejde med arkitekter fra Nova5 og OBH Rådgivende Ingeniører.

Forventningen er, at de nye lokaler kan tages i brug til det nye skoleår i 2020.

-kj

4/12 2018