Skovbakkeskolen i Odder
Den nye skole huser 650 elever og er udformet som en forskelligartet arena for læring, fysiske aktiviteter og leg
Den gamle Skovbakkeskole er den ældste skole i Odder by og har i løbet af årene været gennem flere om- og tilbygninger. Mange af skolens lokaler og faciliteter bar præg af tidens tand, og skolen var på mange måder utidssvarende i forhold til Odder Kommunes skoleudviklingsplan fra 2000.
Den nye Skovbakkeskolen er opført i to etager og i en blanding af det traditionelle undervisningslokale og det åbne læringsmiljø. Bygningen danner en dynamisk ramme omkring skolens forskellige funktioner: Et læringsmiljø, en arbejdsplads og et socialt mødested for en blandet gruppe af brugere og et samlingspunkt for lokalsamfundet.
Projektet er opført i Offentligt-Privat Samarbejde.
Du kan læse mere om projektet og se flere billeder af byggeriet her i magasinet Byggeri nr. 7.
-kj