SMVdanmarks administrerende direktør, Jakob Brandt

Små virksomheder kan få støtte til diagnose-elever

Den manglende autoritet og disciplin i folkeskolen forplanter sig nu til virksomhederne, der overtager de unges videre uddannelse

Af Dan Bjerring

Det er velkendt, at folkeskolen har voldsomme problemer med børn og unge, der ikke forstår at sætte grænser for deres opførsel. Hverken folkeskolen eller børnenes forældre magter at opdrage børnene og de unge, og de benævnes derfor ofte ’udad reagerende’ eller ’psykiske diagnosebørn’.

Diagnoserne koster kommunerne enorme beløb til den ’specialpædagogiske indsats’, og SMVdanmark gør opmærksom på, at virksomhederne kan få støtte til elever og lærlinge med ’særlige udfordringer’.

Særlige udfordringer
Virksomhederne oplever eksempelvis unge, der ikke forstår, at en ordre ikke er ’et oplæg til diskussion’, eller de ikke forstår, at det er vigtigt at møde til tiden.

Derfor ender mange af de unge med ’særlige udfordringer’ uden for arbejdsmarkedet eller må opgive at gennemføre en uddannelse.

En del af forklaringen kan ifølge SMVdanmark være, at de unge mangler støtte, mens de er i lære eller praktik.

Kender ikke muligheden
En ny analyse fra SMVdanmark med svar fra flere end 1.000 virksomheder viser, at seks ud af ti blandt de små og mellemstore virksomheder ikke kender til muligheden for, at elever og lærlinge med ’særlige udfordringer’ kan få hjælp til at gennemføre deres uddannelse ved hjælp af den såkaldte ”specialpædagogisk støtte” (SPS).

Det gælder eksempelvis unge med ADHD, autisme eller andre psykiske udfordringer. Det kan dog også være manglende regne-, læse- eller skrivefærdigheder

Koster dyrt
Administrerende direktør Jakob Brandt fra SMVdanmark peger på, at det koster dyrt både menneskeligt og økonomisk, at mange unge i dag ikke lykkes med at gennemføre en uddannelse:

- Mange af de unge, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, er begyndt på en erhvervsuddannelse og er faldet fra. En del af det frafald kan undgås, hvis der kommer mere støtte til elever og lærlinge under deres praktiktid i virksomhederne, siger han med henvisning til, at praktiktiden udgør op mod 80 procent af en erhvervsuddannelse.

Forældet system
Det nuværende system er ifølge Jakob Brandt lavet på et tidspunkt, hvor en meget lille andel af de unge havde behov for støtte.

I dag er det på nogle uddannelser omkring halvdelen af de unge, der har brug for støtte:

- Her kan vi konstatere, at virksomhederne står meget alene med at skulle håndtere unge med eksempelvis diagnoser. Derfor opfordrer vi til en politisk reform, der kan ændre på det, siger SMVdanmarks direktør.

Forslag
1. Der skal politisk sættes en ambition om, at flere elever skal have støtte med i deres læretid.

2. Alle virksomheder skal automatisk informeres, hvis de har indgået en lærepladsaftale med en elev, der er godkendt til at få støtte.

3. Mindst 25 procent af støtten til elever med psykiske udfordringer skal øremærkes tiden på lærepladsen.

4. Det bør være et fast spørgsmål i den årlige virksomhedstilfredsundersøgelse, om virksomheden er blevet tilstrækkeligt informeret om muligheden for SPS under oplæring.

5. Erhvervsskolernes pligt til at vejlede virksomhederne om støttemuligheder skal skærpes.

6. Støttepersonerne skal i højere grad have de nødvendige kompetencer, så de er i stand til at klæde virksomhederne på til at håndtere elever med særlige udfordringer.

7. Systemet skal gøres administrativt lettere ved at gå fra, at støtten i dag skal søges hjem for hver elev til at skolerne administrerer støtten og Børne- og Undervisningsministeriet fører tilsyn gennem bl.a. stikprøvekontrol.

Tal og fakta
• SMVdanmarks analyse viser, at 60 procent af virksomhederne har ’intet’ eller kun ’en smule’ kendskab til mulighederne for, at lærlinge og elever med særlige udfordringer kan få støtte under deres praktiktid i virksomheden. Blandt de mindste virksomheder er det næsten 70 procent, der ’intet’ kendskab har.

• Flere og flere unge har psykiske udfordringer. Antallet af børn og unge med psykiatriske diagnoser blandt 0-17-årige er steget med 39 procent de seneste ti år

• Tidligere undersøgelser har vist, at det virker, når støtten kommer ud til eleverne. Eksempelvis er frafaldet for elever med handicap, der får SPS, 14 procentpoint lavere end tilfældet er for elever med handicap, der ikke får SPS.

• En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at langt hovedparten af de SPS-ansvarlige på erhvervsskoler vurderer, at elever, der modtager SPS pga. psykiske funktionsnedsættelser også har brug for støtten i oplæringsperioderne, men at eleverne i mange tilfælde ikke får deres støtte med under praktiktiden, selvom de har brug for det.

• Specialpædagogisk støtte (SPS) kan f.eks. gå til hjælpemidler, personlig assistance eller mentor/støttetimer