SMVdanmark vender tommelen nedad for finanslov
De næste ti år går 80.000 faglærte på pension, og der er ingen til at erstatte dem
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Finansloven for 2023 indeholder IKKE det forventede økonomiske løft af erhvervsuddannelserne. Der var ellers store forventninger til, at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye kunne gøre noget for at vende billedet for udviklingen på erhvervsskoleområdet, men indtil videre har han været en stor skuffelse.
Med den manglende tilstedeværelse på Finansloven rykker også risikoen for massiv mangel på faglærte faretruende tættere på:
- Hvis vi skal gøre os håb om at klare den grønne omstilling og energieffektivisere, må politikerne tage sagen op i separate forhandlinger, mener SMVdanmarks administrerende direktør Jakob Brandt.
Tommel nedad
Ud over allerede aftalte udgifter rummer den nye finanslov flere penge til eksempelvis domstolene, aktiesparekonto og tvillingebarsel. Men intet til erhvervsskolerne
Jakob Brandt vender tommelfingeren nedad:
- Vi er desværre ved at komme uhyggeligt meget bagud i et afgørende kapløb om kvalificeret arbejdskraft, men politikerne sidder på hænderne. De næste ti år går 80.000 faglærte på pension, og der er ingen til at erstatte dem. Samtidigt stiger behovet for dygtige håndværkere til den praktiske del af grønne omstilling. Så vi bliver simpelthen nødt til at tilbyde attraktive erhvervsuddannelser, der rummer den nyeste faglige viden og har topmoderne udstyr. Men det koster penge, og dem vil politikerne ikke levere. Det er meget skuffende, siger han.
De små trækker læsset
SMVdanmarks administrerede direktør slår fast, at det især er de små og mellemstore virksomheder, der rykker ud, når der skal sættes solceller på tagene, bygninger isoleres eller udskifter gasfyret. Men det bliver svært i fremtiden, hvis de ikke har nok dygtige faglærte medarbejdere:
- Jeg vil på det kraftigste anbefale, at erhvervsuddannelsernes budgetter bliver taget op til en separat forhandling mellem alle ansvarlige partier senere på året. Det haster, siger han.
Ikke alt er skidt
Finansloven rummer dog enkelte tiltag, der får ros af Jakob Brandt. Det gælder bland andet højere personfradrag for unge under 18 år, så de får større tilskyndelse til at søge fritidsjob:
- Det er helt rigtigt set af politikerne. Flere undersøgelser viser, at har du haft et fritidsjob, har du større chance for at gennemføre en uddannelse og få fuldtidsjob senere. Jo tidligere vi kan koble unge mennesker sammen med erhvervslivet, jo bedre, siger han.
Også flere penge til domstolene får ros:
- Vi har set eksempler på virksomheder, der opgiver retssystemet, selv om de har en god sag. For ventetiden ved domstolene overstiger langt, hvad der er rimeligt, og det orker virksomhederne ikke at vente og bruge ressourcer på. Det tilskud fra Finansloven falder på et tørt sted, men jeg forventer, at den øgede bevilling fortsætter de kommende år, indtil vi har fået høvlet ventetiden ned til et acceptabelt niveau, siger Jakob Brandt.
