Staten tørrer problem med boligskat af på de forkerte

I løbet af 2023 ruller staten de nye ejendomsvurderinger ud over hele landet. Men det er ifølge Danske Boligadvokater en vurdering, der baserer sig på ukorrekt data

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Der venter tusinder af boligejere efteropkrævninger eller udbetalinger, fordi det nye boligbeskatningssystem er fyldt med fejl.

At handle bolig er i forvejen forbundet med en vis risiko, men nu kan boligejere-, sælgere og købere også se frem til indbyrdes skatteforviklinger, når de nye ejendomsvurderinger rulles ud.

Når der samtidig skabes usikkerhed om ejendomsskatten og hvem der skal betale, efterlader staten de bolighandlende i en ’helt urimelig situation’ lyder budskabet fra formanden for Danske Boligadvokater, Niels Erlandsen.

De store udfordringer i den nye ejendomsvurdering kommer særligt frem, når ejendomme handles. Med 60.000 solgte boliger om året er der potentielt mange boligkøbere, der kommer i problemer, når de nye vurderinger slår igennem.

Ukorrekt BBR smitter
Blandt andet er BBR-data generelt mangelfuldt eller forkert, og det har betydning for boligejerne med et forkert beskatningsgrundlag.

Når en boligejer modtager sin midlertidige vurdering, har man fire uger til at klage og rette BBR-data. Men ændringer slår først igennem, når kommunen har godkendt dem. Bliver data ikke rettet og godkendt - inden den endelige vurdering - vil skatten ifølge Niels Erlandsen blive udregnet på et forkert grundlag.

Og det er ikke alene ens egen BBR, der skal være korrekt. Naboens BBR-data skal også være korrekte og godkendt af kommunen, idet ejendomsvurderinger også baserer sig også på data fra såkaldte referenceejendomme - de 15 ejendomme i området, der senest er blevet handlet og bruges til at beregne den gennemsnitlige kvadratmeterpris i området.

Tidligere ejer hænger på regningen
Staten har besluttet, at det er den, der ejer boligen, når vurderingen lander i e-boksen, som skal betale boligskatten – også selvom boligejeren ikke har boet i ejendomme i hele eller dele af beregningsperioden 2021-2023.

Niels Erlandsen anklager staten for at fralægge sig ansvaret og gøre det til en tvist mellem køber og sælger. De risikererat skulle gå rettens vej for at få afgjort, hvor meget hver enkelt skal betale i ejendomsskat:

- Kan eller vil sælger ikke betale, hænger køber på hele regningen og kommer til at betale andre menneskers skat, siger han.

Burde være en smal sag
Og det er en helt urimelig situation, fordi staten præcist ved, hvem der har boet i ejendommen på hvilket tidspunkt:

- Derfor burde det være en smal sag at sende skatteopkrævningen til de rette mennesker, siger Niels Erlandsen.

Når Danske Boligadvokater mener, at det er en enkel opgave, skyldes det blandt andet, at boligejerne ikke længere modtager en ejendomsskattebillet, som vi kender det i dag.

Ejendomsskatten vil nemlig i fremtiden fremgå af forskudsopgørelsen, og det er der, man skal finde beløbet. Forskudsopgørelsen følger personen og ikke ejendommen, derfor ved skattemyndighederne også helt præcist, hvem der har boet i ejendommen i den periode, der danner grundlag for ejendomsskatteberegningerne.

Stop for lappeløsninger
Danske Boligadvokater peger på tre ting, der bør løses af myndighederne:

- Det er urimeligt, at private skal slås om skatten! Det er ikke i orden over for hverken køber eller sælger, når staten godt kan se, hvem der boet på en given ejendom i en given periode.

- Regningen skal sendes til den rigtige part i stedet for at skubbe udfordringerne over på boligejeren. Få udfaset det gamle system og find noget mere holdbart, hvor boligejere ikke kan komme i klemme mellem udfordringer fra digitaliseringen af ejendomsvurderingerne.

- Vent med at udsende nye ejendomsvurderinger, før systemet er testet, og det virker optimalt for alle parter.