Statsministeren indvier Mønsted KalkgruberFoto: Ann Dithmer

Statsministeren indvier Mønsted Kalkgruber

Fredag den 1. september indvier statsminister Lars Løkke Rasmussen Mønsted Kalkgruber, der netop har fået restaureret bygninger, jernbane og lagt nye stisystemer

Fredag den 1. september 2017 indvier statsminister Lars Løkke Rasmussen Mønsted Kalkgruber, der netop har fået restaureret bygninger, jernbane og lagt nye stisystemer. Det 28 mio. kr. store restaureringsprojekt er et mønstereksempel på god tilgængelighed og sikrer samtidig gruberne som moderne turistdestination. Indvielsen finder sted kl. 11, og alle er velkomne.

- Det er en stor glæde for os, at statsministeren har sagt ja til at deltage i indvielsen af det nye Mønsted Kalkgruber. Vi er utrolig stolte af resultatet, der betyder, at vi har fået skabt en mere moderne turistattraktion, der også giver plads til endnu flere gæster end tidligere, fortæller bestyrelsesformand Claus Clausen 

Klar til 60.000 gæster årligt
Det nyrestaurerede Mønsted Kalkgruber har bl.a. fået et nyt stisystem, der inviterer til opdagelsestur i det enestående landskab omkring gruberne. Det samlede projekt med bygningsrestaureringer og landskabsprojekt er udviklet i et samarbejde mellem Mønsted Kalkgruber, Bevica Fonden, Realdania og Schønherr Landskabsarkitekter og med støtte fra en række andre fonde. I alle projektets dele er tilgængelighed tænkt ind fra begyndelsen og som et arkitektonisk og landskabeligt greb.

- Mønsted Kalkgruber er et mønstereksempel på, hvor godt det kan gøres, når tilgængelighed for alle ikke blot er noget, man kommer i tanke om bagefter. Her er tilgængelighed tænkt med fra begyndelsen og i projektets helhed, og det er på den måde, man sikrer ligeværdighed for alle. Jeg håber derfor, det er et projekt, andre turistdestinationer i Danmark også kan lade sig inspirere af, siger Bevica Fondens bestyrelsesformand Torben Svanberg.

Som del af projektet har man bl.a. flyttet parkeringsområdet, sådan at gæsterne ikke længere er tvunget til at krydse en befærdet landevej. Desuden er der lavet et nyt og tidssvarende besøgscenter, der årligt vil kunne modtage over 60.000 gæster, ligesom der er opført en ny cafe og indrettet et udstillingscenter i henholdsvis den tidligere kalklade og bestyrerboligen.

Foto: Normann Sloth
Resultater af et stærkt samarbejde
Realdanias adm. direktør Jesper Nygård fremhæver, at restaureringen er gennemført i et stærkt samarbejde mellem kommunen, staten, fonde og lokale ildsjæle:

- Den meget vellykkede modernisering af Mønsted Kalkgruber er et super godt eksempel på, hvad man kan opnå, når vi samler kræfterne og mange arbejder sammen. Ikke mindst når det er forankret i et stærkt lokalt engagement. De store oplevelsesværdier for et af Danmarks mest spændende kulturmiljøer og turistdestinationer træder i dag meget tydeligere frem. Og er samtidig gjort tilgængelige for mange flere. Det er jeg stolt af, at Realdania har kunnet bidrage til.

-jhn

Se mere om projektet her

15/8 2017
  • Tredje kvartal 2026 var byggeriets travleste i fire år

    Tredje kvartal 2026 var byggeriets travleste i fire år

    byggeri ›Nye tal fra Håndværkerindekset viser 18.976 bygge- og renoveringsopgaver i tredje kvartal. Det er 24 procent flere end året før – og det højeste antal i et tredje kvartal siden 2022. Fremgangen ses i næsten alle håndværksbrancher
  • Udvider ejerkredsen og gør klar til aggressiv investeringsstrategi

    Udvider ejerkredsen og gør klar til aggressiv investeringsstrategi

    byggeri ›Magnor Group, der i dag tæller fire virksomheder og over 150 medarbejdere, gør to medarbejdere til partnere. Det sker ud fra filosofien om, at indflydelse og ejerskab skal forankres hos de medarbejdere, der er med til at drive virksomhederne fremad
  • Kompliceret modernisering af 248 boliger i Glostrup afsluttet

    Kompliceret modernisering af 248 boliger i Glostrup afsluttet

    byggeri ›Efter godt to års byggearbejde er energirenoveringen og moderniseringen af Birke/Bøgeskoven, Glostrup Boligselskabs afdeling 33, nu afleveret
  • Stort gennembrud for genbrug af beton

    Stort gennembrud for genbrug af beton

    byggeri ›Fem års forskning i innovationsprojektet StructuralReuse har givet den danske byggebranche konkrete testmetoder, vejledninger og pilotcases for beton, stål og træ. Efterspørgslen på genbrugsmaterialer fra bygherrer og rådgivere er stor
  • Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    byggeri ›Den første kortlægning af lederne på landets erhvervsskoler peger på et behov for at styrke ledelsen på skolerne. Samarbejdet mellem lederne på de enkelte skoler har stor betydning for, om det lykkes at sikre flere faglærte i fremtiden
  • Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    byggeri ›- Vi konkurrerer med globale spillere, men vores styrke er, at vi udvikler løsninger tæt på markedet og tilpasser os lokale behov. Min opgave er at fastholde vores kultur, mens vi vokser, siger Dana Lims administrerende direktør, Lars Christensen
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker