Stjal værktøj fra håndværkerbil
Tirsdag formiddag fik politiet en anmeldelse om, at der var stjålet noget håndværktøj fra en håndværkerbil, der holdt på en vej i Guldborg på Lolland-Falster.
Opmærksomme vidner havde set en mistænkelig mand luske omkring og forsvinde med noget værktøj i hænderne.
På den baggrund lykkedes det politiet at finde frem til en 50-årig mand i Nykøbing. Han havde to bajonetsave, som var stjålet fra bilen, og han blev derfor sigtet for tyveri.
Værktøjet blev leveret tilbage til dets rette ejer.
DanB