Stor efterspørgsel på fleksible facadeløsningerPå Dansk Rockmuseum i Roskilde er der montageret stålprofiler uden på sandwichpaneler fra Lindab.

Stor efterspørgsel på fleksible facadeløsninger

Den danske leverandør af byggekomponenter og ventilation Lindab oplever stor efterspørgsel på virksomhedens sandwichpaneler

Normalt har et rockmuseum og en idrætshal ikke meget til fælles, men i Roskilde og Vejle er Lindabs sandwichpaneler i begge tilfælde anvendt som færdige facadeelementer, der kan monteres på stedet.

Lindab har leveret sandwichpaneler til Dansk Rockmuseum i Roskilde. Her var det et helt særligt krav, at store stålprofiler kunne monteres udenpå facaden, så den minder om de nitter, man kender fra rockkulturen.

Ifølge Finn Juhl, der er salgskonsulent hos Lindab, giver sandwichpaneler mulighed for at opføre et byggeri meget hurtigt uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det er især vigtigt, når resten af byggeriet er afhængigt af en færdig facade.

- Et andet af vores nyere projekter er et idrætscenter til DGI i Vejle, som skulle beklædes udvendigt med strækmetal. Her var det afgørende at få opført facaden hurtigt, så man ikke blev forsinket med monteringen af strækmetallet. Med sandwichpanelerne kunne kunden montere op til 400 m2 facade om dagen, fordi det er super nemt og effektivt at arbejde med, siger han.

Lindabs sandwichpaneler produceres på Lindabs panelfabrik i Sverige og består af to stålplader der fuldlimes på en kerne af stenuld. Det giver en holdbar og homogen facadeløsning, som samtidig kan skaleres op og ned alt efter isoleringsbehovet.
- Vi kan producere sandwichpaneler med en u-værdi helt ned til 0,13 W/m2K, hvilket må siges at være rigtig godt i forhold til de skærpede isoleringskrav, der er på højisolerede facader, forklarer Finn Juhl.

Han peger på, at det materialemæssigt er en anelse dyrere, men at det totaløkonomisk set er en rigtig god investering at anvende sandwichpaneler i byggeriet.

Lindabs sandwichpaneler er ordreproducerede til de specifikke projekter og fås i 12 standardfarver med en isoleringskerne fra 50-300 mm. Panelernes overflader er harmoniseret med de øvrige Lindab-produkter, så profiler, skruer og andre enkeltdele passer sammen.

-cmn

26/3 2015