Stor konference om 3D printet byggeri

Stor konference om 3D printet byggeri

Partnerskabet for 3D Printet Byggeri inviterer i samarbejde med IDA Byg, Ingeniørforeningen IDA til konference i København 30.november

Konferencen giver tilhørerne en unik mulighed for at høre indlæg fra alle de globalt førende 3D printet byggeri virksomheder, men for at komplementere disse vil der også være en hel sektion forbehold store virksomheder indenfor den konventionelle byggesektor og deres syn på teknologien. Henrik Lund-Nielsen, adm. Dir. i 3D Printhuset forklarer:

- Det er jo ikke mærkeligt, at de nye 3D printet byggeri virksomheder lovpriser teknologien, men det vi nu ser flere og flere eksempler på er, at virksomheder i den konventionelle byggeindustri enten går i gang med at udvikle teknologien selv eller investerer i de nye virksomheder, der allerede har den. Derfor er den konventionelle byggesektors vurdering af teknologien og dens muligheder særdeles interessant at høre.

I forlængelse af konferencen vil tilhørerne få mulighed for at besøge Danmarks og Europas første 3D printede bygning, The BOD, udført af 3D Printhuset i København. Henrik Lund-Nielsen forklarer:

- På dette stadie i teknologiens udvikling er det afgørende, at så meget viden og erfaring som muligt deles med andre. Vi er derfor gået ind i at arrangere denne konference og er glade for samtidigt at kunne tilbyde alle interesserede at komme og besøge vores 3D printede bygning i forlængelse heraf.

Partnerskabet for 3D Printet Byggeri står bag konferencen i samarbejde med IDA Byg, Ingeniørforeningen IDA. Konferencen er støttet af Fonden for Grøn Omstilling under Erhvervsstyrelsen og er derfor gratis at deltage i.

-jhn

Se program og tilmeld dig her

26/10 2017