Store forskelle i fredning af bygninger

For nogle bygninger gælder fredning primært til det ydre. Her kan ejeren udfører en række indvendige bygningsarbejder uden tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Det fremgår af et svar fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt til Folketingets Kulturudvalg, at kulturministeren ifølge Bygningsfredningsloven kan frede bygninger af ’væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi’:

- Det klare udgangspunkt for loven er således, at bygninger fredes som en helhed, det vil sige både i deres indre og ydre. Når en bygning fredes, udarbejdes der en beskrivelse af bygningens fredningsværdier, som danner udgangspunkt for Slots- og Kulturstyrelsens fremtidige administration af fredningen, oplyser ministeren blandt andet.

600 bygninger
Udvalget har bedt ministeren redegøre for mulighederne for at frede en bygnings udvendige skal, men ikke bygningens indre og oplyse i hvor høj grad bygninger fredes på denne måde.
I Bygningsfredningsloven er der en undtagelse for bygninger, hvis fredningsværdier primært knytter sig til det ydre og til hovedstrukturen, og som kun har begrænsede fredningsværdier i det indre.

Her er det tilladt, at ejeren udfører en række indvendige bygningsarbejder uden tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Cirka 600 bygninger er ifølge ministeren i dag omfattet af disse regler, og alle bygninger, der udpeges til at være omfattet, er bygninger, der i forvejen er fredet.

Ansvaret
Bestemmelsen blev indført, da den landsdækkende fredningsgennemgang viste, at nogle bygninger, som havde fredningsværdier i det ydre og i hovedstrukturen, havde været ombygget indvendigt i et omfang, så det ikke længere forekom proportionalt at opretholde en fuld beskyttelse af den pågældende bygning, for så vidt angår kravet om tilladelse til bygningsarbejder i det indre.

En bygning kan i øvrigt også være udpeget som bevaringsværdig. Det handler alene om bygningens ydre.

Ansvaret for udpegning af bevaringsværdige bygninger ligger først og fremmest hos kommunerne. Slots- og Kulturstyrelsen kan også udpege bevaringsværdige bygninger, men har ifølge Jakob Engel-Schmidt kun gjort det i cirka 70 tilfælde. Varetagelsen af alle bevaringsværdige bygninger ligger hos kommunerne.

Cirka 7.000 fredede og cirka 350.000 bygninger har fået vurderet deres bevaringsværdi af landets kommuner.