Stort fald i tyverier fra varebilerModelfoto

Stort fald i tyverier fra varebiler

Antallet af tyverier fra varebiler er faldet med 20 procent på ét år og er dermed på det laveste niveau siden 2021

Af Dan Bjerring

Nye tal fra Rigspolitiet viser ifølge TEKNIQ, at der blev anmeldt 903 færre tyverier fra varebiler end året før. Det er det laveste niveau siden 2021.

Maria Schougaard Berntsen, der er underdirektør i TEKNIQ, peger på, at færre indbrud i varebiler betyder færre aflyste kundebesøg, mindre tabt arbejdsfortjeneste og mindre frustration for de medarbejdere, der er afhængige af deres værktøj for at passe deres arbejde.

Ti tyverier daglig

Men i gennemsnit ti tyverier hver dag betyder, er der stadig er brug for forebyggelse.

Selvom kurven er knækket, er problemet nemlig langt fra udryddet. TEKNIQ' s medlemsundersøgelse fra sidste år viste, at hver fjerde virksomhed havde oplevet tyveri fra deres varebiler inden for det seneste år.

Færre indbrud i Nordjylland

Tallene dækker dog over store geografiske forskelle. Problemet er fortsat størst i hovedstaden, mens virksomheder i Nordjylland går mere fri.

TEKNIQ har tidligere peget på, at virksomhederne gør meget for at sikre sig med GPS og DNA-mærkning. Men der er behov for smartere værktøjer for at komme den organiserede kriminalitet helt til livs.

3.618 tyverier fra varebiler sidste år

Det kunne eksempelvis ske ved, at politiet delte tyveridata i realtid, så både virksomheder og borgere i højere grad kunne få varsler om, at en indbrudsbølge var i gang i deres lokalområde.

I alt blev der i 2025 anmeldt 3.618 tyverier fra varebiler i Danmark.


19/2 2026