
Strabags direktør er død
Klemens Haselsteiner, der har været direktør i Strabag siden 2023, gik uventet bort fredag. Han blev 44 år gammel
I fredags gik Strabags administrerende direktør, Klemens Haselsteiner, pludseligt og uventet bort. Han havde siddet på posten siden 2023. Siden han kom til virksomheden i 2011, har han i forskellige stillinger været en væsentlig del af Strabags udvikling.
Klemens Haselsteiner var af den overbevisning, at en virksomhed som Strabag skal påtage sig et større ansvar. Og at den skal gøre mere for mennesker, planeten og fremskridtet.
Under hans ledelse satte Strabag sig for første gang i virksomhedens historie bindende klimamål. Så de kommende generationer kan få en fremtid, der er værd at leve i.
Sidste år havde Strabag omsætning på 142,6 mia. kroner.
- Klemens Haselsteiner ville ikke bare ændre tingene. Han ændrede faktisk tingene. Han satte sit præg på virksomheden. Han inspirerede branchen. Som visionær, kreativ og praktisk leder. Men frem for alt: som menneske.
- Strabag er i en stærk økonomisk og strukturel position i dag, som det var i går. Vi har en klar vision for fremtiden. Og vi er Klemens Haselsteiner evigt taknemmelige for at have gjort dette muligt, skriver Strabags ledelse på virksomhedens hjemmeside.
-dc