Sweco skal færdiggøre f det nye Odense UniversitetshospitalOdenses nye Universitetshospital forventes at stå klar i 2024.

Sweco skal færdiggøre f det nye Odense Universitetshospital

Region Syddanmark har udpeget Sweco med CREO Arkitekter som underrådgiver til vinder af udbuddet af teknisk rådgivning til landskabsprojekt og færdiggørelse af øvrige delprojekter på Nyt OUH

Byggeriet af Danmarks største nybyggede sygehus går snart ind i sidste fase. Sweco har netop underskrevet en fireårig rammeaftale med Region Syddanmark om færdiggørelsen af delprojekter til det ambitiøse supersygehus med tilhørende rådgivning til det omkringliggende landskabsprojekt.

Det integrerede rådgiverhold består af Swecos egne ingeniører og landskabsarkitekter med CREO Arkitekter som underrådgiver. Alle parter har stor erfaring med kvalitetsfondsprojekter og andre projekter med lignende kompleksitet og størrelse som Rigshospitalet Nordfløjen, Skejby Psykiatriske Center, Nyt Hospital Herlev og Dansk Hovedpinecenter på Rigshospital Glostrup.

- Nyt OUH er et fantastisk spændende projekt og et af de mest markante sygehusbyggerier i Danmark, som vi er meget glade for, at vi nu skal være med til at færdiggøre. Gennemførelsen af projekterne på Universitetshospitalet er kompliceret og kræver stor faglig indsigt og planlægning, og vi er stærkt motiverede for at vise, at vi med vores brede kompetencer formår at håndtere og styre denne vigtige aftale sikkert i mål i tæt samarbejde med bygherre, siger Henrik Leksø, afdelingsdirektør for Bygherrerådgivning, Byggeledelse & Arbejdsmiljø i Sweco.

Mens Swecos ingeniører skal levere bl.a. teknisk bistand, projektering, projektopfølgning, byggeledelse og tilsyn, skal firmaets landskabsarkitekter udarbejde og realisere det samlede landskabsprojekt omkring Nyt OUH, der omfatter både grønne strukturer omkring hospitalsbyggeriet samt udformningen af bygningsnære ude- og opholdsarealer.

Samspil mellem bygninger og landskab
Landsskabsprojektet for Nyt OUH tager udgangspunkt i et tidligere udarbejdet projektforslag, og der ligger et vigtigt arbejde i at opdatere og opgradere landskabet, så det understøtter bygningerne og funktionerne på Nyt OUH. Landskabsprojektet er centralt i forhold til at skabe den vigtige sammenhæng mellem byggeriet og omgivelserne med fokus på den menneskelige skala og mødet med naturen.

- Samspillet med bygninger og landskab er utroligt vigtigt, særligt omkring hospitaler, hvor den landskabelige bearbejdning har stor betydning for både patienter, personale og besøgende. Med det integrerede samarbejde igangsætter vi nu realiseringen, der sikrer kvalitet og synergi mellem inde- og ude på Nyt OUH, siger Anja Boserup, kreativ leder for Landskab & Byplan i Sweco Architects.

Swecos landskabsarkitekter og byplanlæggere står bag bl.a. bag Akutmodtagelsen på Viborg Hospital, Demens Centrum i Aarhus og Realdania-projektet Thomas B. Thriges Gade i Odense.

Odenses nye Universitetshospital forventes at stå klar i 2024. Nyt OUH opføres på en grund på i alt 860.000 m2 og er omfattet af tre lokalplaner. Hospitalet rummer 702 senge, 52 operationsstuer, 374 ambulatorier og 3000 parkeringspladser på terræn. Med en størrelse på 247.000 m2 bliver det nye universitetshospital det største nybyggede sygehus i Danmark.

-dc

1/10 2021
  • Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    arkitektur ›Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
  • Jyske entreprenører fusionerer

    Jyske entreprenører fusionerer

    byggeri ›Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag
  • Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    byggeri ›I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
  • Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    byggeri ›Byrådet i Aabenraa Kommune har afsat en anlægsbevilling på 137 mio. kr. til opførelse af en ny svømmehal, der skal sikre tidssvarende svømmefaciliteter ved Arena Aabenraa mange år frem
  • Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    byggeri ›I Rødby bor der 2000 mennesker, mens 3500 byggearbejdere er kommet til for at opføre Femern-forbindelsen. Det stiller krav til både lokale og midlertidige beboere i den lille by
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • 3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    byggeri ›Alt for mange unge må nøjes med kortvarige uddannelsesaftaler. Hos murerfaget står det ekstra slemt til med 2/3 af samtlige indgåede aftaler. 3F efterlyser mere "pisk og gulerod"
  • Optimismen bobler i de små virksomheder

    Optimismen bobler i de små virksomheder

    byggeri ›SMV'ernes erhvervstillid er ifølge SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer steget til det højeste niveau i to år