Teknikvirksomhed løber med fornem pris ved Danish Diversity Awards 2023
Kemp & Lauritzen vil har vundet Danish Diversity Awards 2023 i kategorien 'Årets virksomhed med flere end 500 medarbejdere' for at arbejde for at flytte virksomheden og hele byggebranchen hen imod en mere bæredygtig fremtid
Kemp & Lauritzen arbejder med diversitetsråd, arbejdsglæde og inkluderende og anerkendende ledelse. Senest har virksomheden lanceret et forskningsprojekt i samarbejde med CBS, der skal afdække diversitet og inklusion i byggebranchen. Thomas Thorsøe, HR-direktør i Kemp & Lauritzen, glæder sig over, at virksomhedens indsats bliver anerkendt blandt de største spillere i dansk erhvervsliv.
- Vi er rigtig glade og stolte over at vinde den her pris. Hos Kemp & Lauritzen har vi et mål om at være en af landets bedste arbejdspladser, og her spiller vores arbejde med diversitet og inklusion en nøglerolle. Vi ved, at jo mere diversitet der er på en arbejdsplads, jo bedre resultater og jo højere arbejdsglæde blandt medarbejderne, siger Thomas Thorsøe og fortsætter:
- Når vi vinder prisen, siger det noget om, at vi er på rette vej i vores arbejde med at gøre plads til forskellighed i Kemp & Lauritzen, i byggebranchen og i samfundet generelt. Samtidig giver det os også lyst til at arbejde endnu mere med at skabe en mere bæredygtig fremtid for vores virksomhed og vores medarbejdere.
Danish Diversity Awards er en årlig prisoverrækkelse hos Dansk Industri, som hædrer danske virksomheder, der går forrest og viser nye veje indenfor diversitet og inklusion.
-dc