Tekniq og Arbejdsgiverne slår sig sammenHenrik Fugmann (t.v.) og Fleming Frederiksen

Tekniq og Arbejdsgiverne slår sig sammen

Medlemmerne af Tekniq og Arbejdsgiverne har sagt ja til at slå de to organisationer sammen. Den nye fælles organisation hedder Tekniq Arbejdsgiverne – Industri & Installation

Tekniq og Arbejdsgiverne er blevet til én. Medlemsvirksomhederne i de to arbejdsgiver- og brancheorganisationer har netop stemt ja til en sammenlægning, og dermed er den fælles organisation en realitet.

- Vi har arbejdet på fusionen siden efteråret, og det glæder mig, at medlemmerne bakker op om vores vision om at skabe en samlet og mere slagkraftig organisation, siger Henrik Fugmann, formand for Tekniq.

Stærkere sammen end hver for sig
Også hos Arbejdsgiverne er der glæde over medlemmernes ja til fusionen.

- Vi tror på, at den fælles organisation kan skabe endnu mere værdi for medlemmerne ved styrket interessevaretagelse og medlemsservice. Sammen kan vi gøre det bedre, end de to organisationer kan hver for sig, siger Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne.

Større indflydelse og bedre service

Navnet på den nye fælles organisation er Tekniq Arbejdsgiverne – Industri & Installation. Sammenlagt repræsenterer den omkring 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metalområderne med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

Landets fjerdestørste
Den fælles organisation er dermed landets fjerdestørste arbejdsgiver- og brancheorganisation.

- På den måde vil vi naturligt få en mere markant stemme og større mulighed for at gøre vores holdninger gældende, når det eksempelvis gælder den politiske debat og indsatsen for at styrke forholdene for erhvervslivet, siger Fleming Frederiksen.

Fælles for organisationens virksomheder er, at de udvikler og udfører tekniske løsninger. Det vil blandt andet sige installationer i bygninger og fremstilling af tekniske produkter, der bruges i byggeriet og industrien.

- Vi befinder os i den tekniske branche, som er i en rivende udvikling. Derfor er det også vigtigt, at virksomhederne får optimale muligheder for fortsat at være i front og blandt andet har adgang til en tilstrækkelig arbejdsstyrke med de nødvendige kompetencer. Det kan vi med den fælles organisation i endnu højere grad være med til at tydeliggøre,” siger Henrik Fugmann.

Vi er kommet langt
Tekniq Arbejdsgiverne – Industri & Installation får ét samlet sekretariat men med afdelinger i både Tekniqs hidtidige lokaler i Glostrup og i Odense, hvor Arbejdsgiverne har haft til huse.

- Det er en kæmpe proces, når to organisationer skal slås sammen, men vi er allerede kommet langt, og de kommende måneder vil vi endeligt beslutte, hvor og hvordan de mange forskellige opgaver, vi løser, håndteres bedst muligt, siger Henrik Fugmann.

- Naturligvis har der været udfordringer under processen med at lægge organisationerne sammen – eksempelvis på overenskomstområdet. Men jeg synes, vi har fundet en rigtig god løsning, der vil komme alle vore medlemmer til gode,” siger Fleming Frederiksen.

Bestyrelsen i den nye fælles organisation holder sit første møde mandag den 1. april 2019 i Odense, hvor der også skal vælges formandskab og direktion.

-jhn

29/3 2019
  • Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    politik ›Formålet er at gøre reglerne enklere og mere anvendelige, så det bliver lettere at renovere, omdanne og opføre nyt byggeri
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger