To danske idrætsbyggerier vinder olympiske medaljer To danske projekter vinder olympiske arkitektmedaljer ved verdens største messe og konference for idrætsfaciliteter i Köln Foto: IAKS.

To danske idrætsbyggerier vinder olympiske medaljer

Danmark inspirerer hele verden, når det gælder idrætsbyggeri. To danske projekter vinder olympiske arkitektmedaljer ved verdens største messe og konference for idrætsfaciliteter i Köln

Eksperter er rejst til Tyskland fra 20 lande, og 25 idrætsanlæg fra hele verden præmieres med IOC IPC IAKS arkitekturmedaljer i guld, sølv og bronze.

Bæredygtige, innovative og funktionelle faciliteter med et enestående arkitektonisk design kendetegner vinderbyggerierne.

De to danske projekter, som vender hjem med arkitekturmedaljer, er:

’CopenHill’ tegnet af BIG. Foto: Rasmus Hjortshøj.

Amager Bakke – ’CopenHill’ vinder guld
Amager Bakke er placeret i hjertet af København, hvor pladsen til idræt er trang. Man har tænkt i nye baner og designet et spektakulært forbrændingsanlæg – formet som et gigantisk bjerg, hvor man kan vandre, stå på ski og klatre på verdens højeste klatrevæg.

Juryen præmierer projektet for at sætte helt nye standarder for teknisk idrætsbyggeri.

Det er et unikt eksempel på, at man i fremtidige byer bygger smart og udnytter storbyens rum til gavn for offentligheden og byens borgere.

Arkitekt: Bjarke Ingels Group.

Streetmekka tegnet af Jaja Architechts. Foto: Rasmus Hjortshøj.

Streetmekka i Aalborg vinder bronze
En rå og industriel betonhal er forvandlet til et mekka for streetkultur til børn og unge – parkour, streetart, bouldering, street basket og hængeud lounge er et hit blandt byens borgere – særligt blandt dem, der ikke er bidt af traditionelle idrætsaktiviteter.

Juryen præmierer projektet for sin bæredygtige strategi, som nytænker en tom industribygning til et urbant byggeri. Arkitekturen og den særlige streetatmosfære inviterer alt fra nybegyndere til øvede og ambitiøse streetudøvere.

Arkitekt: Jaja Architects.

Støttet af Lokale og anlægsfonden
Lokale og Anlægsfonden har støttet de to danske medaljevindere med økonomi og rådgivning i samarbejde med arkitekter og brugerne. Projekterne bygger på den danske idrætsmodel med et stærkt civilsamfund, hvor lokale behov og ønsker er i fokus.

- De er resultater af enestående dansk arkitektur og en designtradition, der bygger på demokratiske processer. Vi er meget stolte af at bidrage til at inspirere udlandet, og det viser vigtigheden af at nytænke og være fremsynede, når vi arbejder med vores mødesteder til idræt, siger Jon Gerner, direktør i Lokale og Anlægsfonden.

’International Association for Sport and Leisure Facilities’ – IAKS står samen med Den Internationale Olympiske Komité – IOC og Den Internationale Paralympiske Komité – IPC bag prisuddelingen.

-dg

28/10 2021
  • Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    arkitektur ›Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
  • Jyske entreprenører fusionerer

    Jyske entreprenører fusionerer

    byggeri ›Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag
  • Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    byggeri ›I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
  • Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    byggeri ›Byrådet i Aabenraa Kommune har afsat en anlægsbevilling på 137 mio. kr. til opførelse af en ny svømmehal, der skal sikre tidssvarende svømmefaciliteter ved Arena Aabenraa mange år frem
  • Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    byggeri ›I Rødby bor der 2000 mennesker, mens 3500 byggearbejdere er kommet til for at opføre Femern-forbindelsen. Det stiller krav til både lokale og midlertidige beboere i den lille by
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • 3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    byggeri ›Alt for mange unge må nøjes med kortvarige uddannelsesaftaler. Hos murerfaget står det ekstra slemt til med 2/3 af samtlige indgåede aftaler. 3F efterlyser mere "pisk og gulerod"
  • Optimismen bobler i de små virksomheder

    Optimismen bobler i de små virksomheder

    byggeri ›SMV'ernes erhvervstillid er ifølge SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer steget til det højeste niveau i to år