Transportministeren: Helt usædvanlige svigt af spanske Inabensa på Niels Bohr Bygningen
Bygherren har ifølge transportminister Benny Engelbrecht ’i alt for høj grad sat sin lid til entreprenørerne’, der ikke har magtet opgaverne.
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Transportminister Benny Engelbrecht har været i samråd i Folketinget for at oplyse, hvornår den officielle overdragelse af Niels Bohr Bygningen til Københavns Universitet forventes at finde sted og på hvilke økonomiske vilkår?
Der har været en række samråd i sagen, der af mange vurderes til at være en af de største statslige byggeskandaler i historien, og transportministeren erkendte da også, at det ’er en meget alvorlig sag’:
- Det er ganske enkelt ikke godt nok, når statens byggeprojekter overskrider budgettet eller tidsplanen. Forløbet om Niels Bohr Bygningen er dog i denne sammenhæng helt i en klasse for sig, og det finder jeg dybt utilfredsstillende, sagde ministeren blandt andet.
Spores tilbage til udbuddet
Vejdirektoratet overtog efter en beslutning i Folketinget i 2017 bygherreansvaret for Niels Bohr Bygningen efter en kritisk revisionsrapport, der blandt andet fremhævede, hvordan projektet var ’født med en række centrale problemer’.
Projektet var både undervurderet og underbudgetteret fra begyndelsen, og der tegner sig ifølge Benny Engelbrecht et billede af et byggeri, hvor man ’i alt for høj grad har sat sin lid til entreprenørerne’:
- Det kan spores tilbage til udbuddet, hvor der er stillet krav om, at entreprenørerne selv udfører arbejdstegninger, og desuden under den løbende slutprojektering koordinerer med de andre entreprenører. Disse opgaver må vi i dag erkende, at entreprenørerne ikke har kunnet bære, konstaterede ministen.
Svært at rette op igen
Projektet slås stadig med efterdønningerne af aftalegrundlaget, som i alt for høj grad har stillet krav til entreprenørernes kompetencer og særligt til entreprenørernes koordinering mellem hinanden. Og når tingene først kører af sporet, kan det være svært at rette op igen:
- Den spanske VVS- og ventilationsentreprenør, Inabensa - hvis arbejder havde grænseflader til praktisk talt alle andre tekniske installationer i bygningen - satte således hele projektet over styr med sit helt usædvanlige svigt, som da også har påkrævet en total omgørelse af alle ventilationsarbejderne. Det, mener jeg, er den centrale afsporing af projektet, som det aldrig rigtigt er lykkedes at komme tilbage fra, mener transportministeren.
Lavere loftshøjde kostede dyrt
Der blev også foretaget en række ændringer af projektet i løbet af byggeperioden, som eksempelvis at reducere loftshøjderne for at opnå besparelser. Det førte til, at der er meget lidt plads til installationer over loft, og det ramte med et skift af leverandøren af stinkskabe, der skulle bruge væsentligt mere plads over loft til installationer.
Dertil kommer en lang række andre problemer. Senest usikkerheden om brandgodkendelsen, efter at flere entreprenører på projektet har lavet fejl på de cirka 10.000 såkaldte brandlukninger - tætningerne på alle gennemføringer igennem bygningens brandsikre vægge.
Den aktuelle vurdering er, at Niels Bohr Bygningen kan overdrages til Københavns Universitet senest den 1. juli 2022.
Vanvittig huslejestigning
Huslejeomkostningerne forbundet med Inabensas svigt er fortsat den væsentligste årsag til budgetoverskridelsen, som på nuværende tidspunkt er på cirka 2.3 milliarder kroner. Inabensas svigt alene udgør over 1 milliard kroner.
Universitetets husleje var i 2013 budgetteret til cirka 90 millioner kroner (2021-priser) årligt, men den stiger med over 30 procent til cirka 121 millioner kroner årligt.
Dertil kommer fordyrelser af projektet med ændringer undervejs, der får det samlede huslejebeløb op på næsten 200 millioner kroner årligt. Dog kan resultaterne af de løbende voldgiftssager reducere huslejestigningen.
