Transportvirksomhed bygger logistikcenter midt i SverigeAdminstrationsbygningen opbygges med vægsystemet RockZero, der sikrer et bedre indeklima og en bedre akustik.kombinerer både inder- og ydervægge i ét system.

Transportvirksomhed bygger logistikcenter midt i Sverige

Rockwool og Frode Laursen er partnere i et bæredygtigt projekt i Eskilstuna

Et næsten 40.000 m2 stort logistikcenter tager i øjeblikket form midt i Sverige. Bæredygtighed har lige fra begyndelsen været et centralt krav for bygherren transportvirksomheden Frode Laursen. Målet er at reducere anlæggets miljøpåvirkning både i byggefase og i drift.

Det store, moderne anlæg er et centralt nordisk knudepunkt, der skal servicere dagligvarehandlen i hele Norden. I etableringsfasen er der fokus på bæredygtighed i valget af materialer, og i driften skal der bruges 100% vedvarende energi. Anlægget inkluderer både lager- og logistikområder, en administrationsbygning og en tilknyttet vaskehal til lastbiler, hvor alt brugsvand genanvendes.

- Vores ambitioner har været skarp fokuseret på at reducere miljøpåvirkningen både under opførelsen af anlægget og i selve driften. Derfor har vi under hele projektet gjort os overvejelser om, hvilke konkrete løsninger vi kan anvende for at spare på energi, vand og øvrige ressourcer, siger Jakob Gundal Nikolajsen, der er bygningschef hos Frode Laursen, og tilføjer, at Rockwools omstilling til fossilfrie energikilder på de nordiske fabrikker og en mere bæredygtige produktion af mineraluld passer godt i denne sammenhæng.0

Til projektet har Rockwool leveret stenuldsisolering til bl.a. tag, vægge og facader, der både øger brandsikkerheden og giver en stabil konstruktion. Samtidig passer stenuldens genanvendelighed perfekt ind i byggeriets bæredygtige agenda.

Ét system, mange fordele
Selve administrationsbygningen opføres i Rockwools komplette vægsystem RockZero, der er et system af bærende vægge, der sikrer hurtig montage, bedre udnyttelse af kvadratmeter og en konstruktion uden kuldebroer.

Jakob Sjøl, der er projektsalgschef i Rockwool Nordics forklarer, at RockZero-systemet er en diffusionsåben konstruktion, som er åndbar og sikrer et bedre indeklima og en bedre akustik.

- Derudover er det en brandsikker løsning, og hele konstruktionen er uorganisk, hvilket gør, at der ikke opstår fugt og skimmelsvamp, siger han og tilføjer, at en høj isoleringsværdi giver besparelser på energiforbruget og dermed nedbringer driftsomkostninger.

Fokus på en grønnere fremtid
Frode Laursen blev for nylig udnævnt til Årets Transportfirma i Danmark for deres grønne omstilling, og de anvendte løsninger i opførelsen af det store, moderne logistikcenter, viser også hvordan virksomheden arbejder med bæredygtighed på alle niveauer. Det nye anlæg drives med 100% vedvarende energi, intelligent energiovervågning og -kontrol, LED-belysning til lavt energiforbrug, regnvand og varmegenvinding.

- Det er spændende i et projekt så stort som det her, at man tager innovative produkter og bruger dem til at lave et samlet bæredygtigt byggeri, der løfter nogle af de udfordringer, vi ser fremadrettet ift. miljø og natur. Den tætte dialog med både bygherre og entreprenøren, der bygger med RockZero-systemet, har gjort, at vi i fællesskab har kunne finde en god løsning, der lever op til høje de miljøkrav i byggeriet. Det har været et godt og spændende samarbejde over hele linjen, fortæller Jakob Sjøl om projektet.

Det nye logistikcenter skal stå klar i Eskilstuns i starten af 2022.

-pf

20/10 2021
  • Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    arkitektur ›Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
  • Jyske entreprenører fusionerer

    Jyske entreprenører fusionerer

    byggeri ›Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag
  • Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    byggeri ›I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
  • Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    byggeri ›Byrådet i Aabenraa Kommune har afsat en anlægsbevilling på 137 mio. kr. til opførelse af en ny svømmehal, der skal sikre tidssvarende svømmefaciliteter ved Arena Aabenraa mange år frem
  • Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    byggeri ›I Rødby bor der 2000 mennesker, mens 3500 byggearbejdere er kommet til for at opføre Femern-forbindelsen. Det stiller krav til både lokale og midlertidige beboere i den lille by
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • 3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    byggeri ›Alt for mange unge må nøjes med kortvarige uddannelsesaftaler. Hos murerfaget står det ekstra slemt til med 2/3 af samtlige indgåede aftaler. 3F efterlyser mere "pisk og gulerod"
  • Optimismen bobler i de små virksomheder

    Optimismen bobler i de små virksomheder

    byggeri ›SMV'ernes erhvervstillid er ifølge SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer steget til det højeste niveau i to år