Aktuelle nyheder - Byggeri

Tre stadionprojekter siet fra i Aarhus Det er forventningen, at bedømmelsesudvalget kan offentliggøre vinderprojektet til november.

Tre stadionprojekter siet fra i Aarhus

De seks arkitekt-hold i projektkonkurrencen om et nyt fodboldstadion i Aarhus er blevet til tre. De skal nu bearbejde deres projektforslag, før man peger på en endelig vinder til november.

Del artiklen på

Tre projektforslag er så stærke, at bedømmelsesudvalget har valgt at udpege dem alle til ligeværdige vindere af det netop afsluttede udbud i arkitektkonkurrencen om et nyt fodboldstadion i Aarhus. Dermed går der nu en 2. udbudsrunde i gang, hvor de tre vinderforslag skal bearbejdes, før den endelige vinder bliver udpeget til november.

De tre hold, der fortsat er med i konkurrencen om at tegne et nyt fodboldstadion til Aarhus, er:

- Cobe (DK), AFL Architects (UK), Buro Happold (DK)
- Zaha Hadid (UK), Tredje Natur (DK), Sweco (DK)
- Dorte Mandrup (DK), Kristine Jensen (DK), Schlaich Bergermann Partner (DE)

Bedømmelsesudvalget har fundet, at alle seks forslag er af virkelig høj kvalitet, og at særligt tre projekter på hver deres måde har vinderpotentiale.

- Men alle forslag har også haft elementer, der ikke var belyst tilstrækkeligt eller skal bearbejdes yderligere, siger Alvaro Arriagada, projektdirektør, Kongelunden.

Han er derfor glad for, at man nu kan henvende sig direkte til tilbudsgiverne i modsætning til den første bedømmelsesproces, hvor bedømmelsesudvalget af hensyn til neutralitet i bedømmelsen ikke vidste, hvilket projekt der var tegnet af hvilket hold.

Et spadestik dybere kræver tålmodighed
- Vi ved godt, at vi på den her måde strækker tålmodigheden hos en masse AGF-fans og andre langt. Men et stadionbyggeri på en så særlig placering er en ekstremt kompleks opgave, hvor arkitektur, funktionalitet, økonomi og andre væsentlige forhold alle skal gå op i en højere enhed. Derfor er det en god ting, at vi nu har mulighed for at komme et spadestik dybere med disse tre fantastiske forslag, før man udpeger en endelig vinder, siger Alvaro Arriagada.

En to-faset bedømmelsesproces har hele tiden været et sandsynligt scenarium og skubber ikke til den aktuelle tidsplan. Et nyt fodboldstadion står efter planen klar i 2026.

Projektforslagene vil blive offentliggjort og udstillet efter den endelige bedømmelse.

-dc

Læs mere om Byggeri

20/5 2022
AfskærmningAlu stigerBeslagBrandstigerByggerådgivningByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringGarageanlægGarageporteGipspladerIndustriel malingIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingLofterMaterielopbevaringMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSmedejernsporteSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.