Udvikling i hovedstadsområdet kræver bedre infrastruktur

Udvikling i hovedstadsområdet kræver bedre infrastruktur

Bilisterne i Københavnsområdet havde allerede i 2010 forsinkelser svarende til cirka 29 millioner timer og et deraf følgende samfundsøkonomisk på grund af trængsel på cirka 8,5 milliarder kroner

Af Dan Bjerring
Christiansborg
I forbindelse med regeringens hovedstadsudspil slog transportminister Ole Birk Olesen (LA) fast, at bilisterne i hovedstadsområdet i 2010 oplevede en forsinkelse svarende til cirka 29 millioner timer og et deraf følgende samfundsøkonomisk på grund af trængsel på cirka 8,5 milliarder kroner.

De seneste 10 år er trafikken på motorvejsnettet steget med 32 procent, og de største fremkommeligheds- og kapacitetspro¬blemer på vejnettet er centreret om Ring 3, Ring 4, krydsforbindelserne samt Amagermotorvejen.

Regeringen vil på den baggrund udarbejde beslutningsgrundlag og VVM-undersøgelser for seks projekter på ringvejene i hovedstadsområdet. Undersøgelserne tæller blandt andet øget kapacitet på Ring 3 (Helsingørmotorvejen), udbygning af Ring 4 og udvidelse af kapaciteten på forbindelserne imellem disse.

Derfor er Ring 5 nødvendig
Udbygningsmulighederne for Motorring 3 og Ring 4 vil derefter være udtømte, og derfor vil regeringen også igangsætte en undersøgelse af en motorvej i den sydlige del af Ring 5 til aflastning af det eksisterende vejnet – særligt Køge Bugt Motorvejen.

Regeringen vil prioritere, at kommende investe¬ringer i infrastruktur omfatter Frederikssundsmotorvejens 3. etape og Hillerødmotorvejens forlængelse fra Allerød til Hillerød, og dertil kommer en forundersøgelse af kapacitetsforbedringer af Amagermotorvejen, ligesom der igangsættes videre undersøgelser af udvidelse af Øresundsmotorvejen og tilslutningsanlægget ved Københavns Lufthavn.

Inddrager nødspor til kørsel
Transportminister Ole Birk Olesen siger til BygTek blandt andet, at der er grænser for, hvor meget de eksisterende veje omkring København kan udvides, fordi de blandt andet går gennem tæt bebyggede områder:

- Men vi undersøger mulighederne for at inddrage nødsporene til kørsel ved samtidig at have en overvågning af hele motorvejen med tavler, der fortæller, om man må køre i det yderste højre spor. Men det er også nødvendigt med en Ring 5. Vi har tidligere undersøgt mulighederne for andre løsninger end Ring 5, men det er konkluderet, at den nuværende transportkorridor er det ideelle sted at have en ringforbindelse med den største aflastning af Køge Bugt motorvejen, hvor der hver morgen er trængsel i 2½-3 timer, siger ministeren.

Ring 5 til 5-10 milliarder kroner
En Ring 5 vil ifølge Ole Birk Olesen koste 5-10 milliarder kroner, men der er mange andre vejprojekter, der står før en ny ringvej, men mener ministeren er op til diskussion:

- Det må vi afgøre, når vi skal lave en investeringsplan. Først skal vi finde ud af hvor stort et beløb, der er til vejinvesteringer i Danmark, og dernæst hvilke vejprojekter, der er vigtigst at å gennemført inden for det beløb. Det kommer regeringen snart med et bud på, siger ministeren, der ikke frygter, at ”den jyske trafikmafia” vil spænde ben for investeringerne i hovedstadsområdets trafikafvikling.

Han vil dog endnu ikke give et bud på, hvornår en eventuel Ring 5 står færdig. Det vil fremgå af den kommende infrastrukturplan, der ifølge BygTeks kilder forventes offentliggjort i næste uge.

Lyt til hele interviewet med Ole Birk Olesen på nedenstående link

 

http://www.radioupdate.dk/Updatenyheder.asp?page=3492&TB=0

25/1 2019
  • Der findes masser af viden om havmiljøet - ny platform gør den lettilgængelig

    Der findes masser af viden om havmiljøet - ny platform gør den lettilgængelig

    byggeri ›Ny havplatform skal gøre det lettere at finde og genbruge viden, så miljøvurderinger og nye anlægs- og forskningsprojekter kan bygge videre på det, der allerede er undersøgt. Det skal styrke grundlaget for beslutninger om brugen af havet
  • Lollandsk vokseværk gør Danmark større

    Lollandsk vokseværk gør Danmark større

    byggeri ›Danmark er blevet 300.000 kvadratmeter større. Bag landvindingen står Femern Bælt-projektet, som nu har åbnet det første af flere nye landområder skabt af opgravet havbund fra tunnelbyggeriet
  • Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    politik ›Formålet er at gøre reglerne enklere og mere anvendelige, så det bliver lettere at renovere, omdanne og opføre nyt byggeri
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære