Ungdomsboliger på Holmbladsvænge
Forslag til lokalplan Holmbladsvænge vil muliggøre omdannelse af eksisterende erhvervsbygning beliggende Uplandsgade 2 til ca. 87 ungdomsboliger. Forslaget er i høring indtil den 6. januar 2017
Københavns Teknik- og Miljøudvalg har den 31. oktober 2016 besluttet at offentliggøre et forslag til lokalplan, der vil muliggøre omdannelse af eksisterende erhvervsbygning beliggende Uplandsgade 2 til ca. 87 ungdomsboliger.
Planforslaget er i offentlig høring fra den 8. november 2016 til den 6. januar 2017. Alle har ret til at komme med høringssvar til planforslaget. Alle skriftlige høringssvar vil indgå i den videre behandling.
Der er ikke udarbejdet miljørapport, idet kommunen vurderer, at planforslaget ikke medfører, at der skal udarbejdes en miljørapport efter lov om miljøvurdering af planer og programmer.
-cmn