Vedligehold sandsten med rette materialer, håndtering og uddannede håndværkere
Sandsten kræver korrekt og rettidig vedligeholdelse eller faglig korrekt istandsættelse - og ikke mindst en forståelse for de nedbrydende effekter i naturmaterialet, så disse kan undgås fremadrettet
Vedligeholdelse af sandsten kan udføres på forskellig vis, og igennem historien har forskellige behandlingsmetoder været i brug. I nogle tilfælde har behandlingerne dog vist sig mere skadelige end gavnlige i det lange løb, selvom de har været udført med de bedste intentioner.
Placeringen i bygninger eller monumenter giver ofte svære betingelser for et naturmateriale som sandsten, idet det kan være svært – eller umuligt – at styre omgivelsernes påvirkning på stenen. Derfor er istandsættelse og vedligehold af sandsten næsten altid komplekst og beror på en individuel vurdering, for at den kan udføres korrekt, siger Julie Bartholdy, konservator i Akanthus Stenkonservering og forfatter af erfaringsbladet ’Sandsten – nedbrydning, istandsættelse og vedligehold’, der er udgivet af Fonden Byg-Erfa.
- I dag har vi fået større indsigt i forskellige behandlingers langsigtede virkning på sandsten og kan derfor bedre navigere i, hvordan sandsten bedst vedligeholdes. Det er derfor essentielt at søge rådgivning om korrekt brug af materialer og bruge uddannede håndværkere med erfaring indenfor restaurering. Disse faktorer er afgørende for, at mange ældre sandsten kan bevares for eftertiden, siger hun.
Kemisk og fysisk nedbrydelse i sandsten
Skadetyper og nedbrydningstempo i sandsten bestemmes af stenens geologiske og fysiske egenskaber samt af de aktuelle mekanismer, der forårsager nedbrydningen. Når stenenes tilstand skal afkodes, og der skal iværksættes nødvendigt og regelmæssigt vedligehold, er det derfor vigtigt at have indsigt i de forskellige nedbrydningsfænomener for at få sat de rigtige tiltag i værk, som kan forhindre acceleration af skaderne, forklarer Julie Bartholdy.
Ifølge hende inddeles nedbrydningsmekanismerne i kemisk og fysisk/mekanisk.
- Ved kemisk nedbrydning går stenens bestanddele – primært bindemidlet – i opløsning og udvaskes eller omdannes. Det forårsages overvejende af luftforurening, men kan f.eks. også sættes i gang af uhensigtsmæssig brug af afrensnings- eller konserveringskemikalier. Ved fysisk/mekanisk nedbrydning opstår der brud eller svækkelse i stenens sammenhængskraft f.eks. som følge af fugt og temperatursvingninger, ved slag og stød, vibrationer fra trafik og overbelastning, fejlkonstruktioner mm., siger Julie Bartholdy.
En anden årsag er letopløselige salte, som i vandig opløsning opsuges af sandstenen. Derefter vil saltene skiftevis udkrystallisere og opløses, når stenen hhv. udtørres og opfugtes, og derved udøve et tryk i stenens porer. Mange af de nævnte nedbrydningsårsager har det tilfælles, at de kræver vand. Det kan du læse mere om i det omtalte erfaringsblad.
Jævnlig gennemgang, afrensning og reparation
Sandsten skal gås efter hvert 5.-10. år, og her bør de forskellige skadefænomener registreres på en oversigtstegning, så nedbrydningens udvikling fremgår tydeligt og de rette tiltag kan iværksættes, inden skaderne bliver både økonomisk og konstruktionsmæssigt omfattende. Hold her også øje med omgivelserne, der kan have forårsaget eventuelle skader på stenen, f.eks. utætte tagrender eller løse fuger.
Sandstensfigurer og bygningselementer skal afrenses med jævne mellemrum for begroning, der kan være beskæmmende, for at den ikke skal blive decideret nedbrydende. Afrensningen må ikke skade stenen, hvorfor det er en god ide at søge rådgivning hos en konservator eller anden fagperson.
En sten kan dog til sidst blive så nedbrudt, at det er nødvendigt at skabe en kopi af den oprindelige ved nyhugning. Hvornår det punkt indtræffer er relativt og afhænger af bevaringsstrategi og de frednings- eller bevaringsværdier, som knyttes til stenen. På Byg-Erfas hjemmeside kan du i det samlede erfaringsblad ’Sandsten – nedbrydning, istandsættelse og vedligehold’ læse mere om bl.a. gipsskorper, dampafrensning, fuger, synlige jernankre, konsolidering, afsaltning, mørtelreparationer og fyringer, revner og lunker.
Byg-Erfas erfaringsblade er en del af ’alment teknisk fælleseje’. De er forfattet af eksterne eksperter samt kvalitetssikret og valideret af Byg-Erfas Teknikergruppe bestående af ni eksterne eksperter. Fonden Byg-Erfa har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB), Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, Build, og Teknologisk Institut.
-dc
