Vejen banet for endnu mere gebrugsasfaltEn stor del af asfalten på danske veje kan genbruges, og det styrker miljøet uden yderligere omkostninger, viser projektet 'Cirkulær Asfaltproduktion i Danmark'.

Vejen banet for endnu mere gebrugsasfalt

I fremtiden vil det være muligt at lave veje. hvor 30 procent af slidlaget består at genbrugsasfalt mod 10 procent i dag - uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller pris, viser nyt projekt

I fremtiden kan danske trafikanter i højere grad køre på veje med en væsentlig højere andel af genbrugsasfalt, 30 procent af slidlaget mod i dag 10 procent - uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller pris.

Det var de gode nyheder for både miljøet og vejøkonomien, som onsdag kom frem ved en velbesøgt konference om cirkulær asfalt på Teknologisk Institut. Her var knapt 90 aktører fra vejsektoren og byggebranchen samlet.

Her fremlagde projektleder Ole Grann Andersson, Teknologisk Institut konklusionerne fra projektet 'Cirkulær Asfaltproduktion i Danmark'.

- Ved tilsætning af op til 30 pct. genbrugsasfalt fra gamle slidlag kan der opnås nye slid- og bindelag i samme kvalitet og holdbarhed som jomfrueligt fremstillet asfalt. Projektet viser også, at der ved den miljørigtige tilgang kan opnås en stor miljøgevinst i form af hele 14-22 procent reduktion af CO2-udledningen, samtidig med, at der opnås en ikke uvæsentlig samfundsøkonomisk besparelse, sagde Ole Grann Andersson.

Testet på motorvej i Herning
Projektet er støttet af Miljø- og Fødevareministeriets MUDP-pulje, og som en del af projektet blev der i 2018 testet genbrugsholdigt asfalt på motorvejsstrækningen mellem Herning og Holstebro. Her viste det sig, at egenskaberne ved genbrugsholdigt asfalt og ny asfalt er fuldstændigt identiske.

- Vi har målt på alt, hvad der kan måles på, og konklusionen er, at potentialet i det her projekt er enormt. Man har hidtil været tilbageholdende med at genbruge asfalt i slidlaget, fordi man har manglet dokumentation. Men det har vi nu, kunne Ole Grann Andersson konstatere.

Minister begejstret

- Det er et glimrende eksempel på, at økonomi og miljø kan gå hånd i hånd. Ved at genbruge mere af vores veje kan vi spare skatteborgerne for mange millioner. Samtidig kan vi skåne miljøet for et stort forbrug af råstoffer og klimaet for CO2-udledning. Jeg vil opfordre branchen, kommunerne og staten til at bringe den nye viden i brug i praksis, har miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen sagt i en pressemeddelelse om projektet.

Også Kommunernes Landsforening har udtrykt, at man er klar til at udbrede den nye viden om genbrugsasfalt.

Ved konferencen blev det også fremhævet, at Vejdirektoratet netop har tilpasset vejregelkravene, sådan at genbrugsasfalt nu tillades i de mængder, som er anbefalet af projektet.

Der er ca. 71.000 km. kommunale veje i Danmark, mens staten ejer ca. 3.800 km.

-jhn

Fakta: Genbrug af veje

Ved at genbruge 30 procent af asfalten i slidlaget reduceres CO2-udledningen til produktion af slidlaget med 14-22 procent.

Slidlaget er samtidig en vejs dyreste lag, og derfor skaber genbrug af netop slidlaget de bedste samfundsmæssige besparelser.

Kommunerne bruger hvert år omkring fem milliarder kroner på vedligehold og drift af veje, mens staten årligt bruger cirka en milliard.

MUDP har bevilliget godt 2,5 millioner kroner til projektet ud af et samlet budget på 5,8 millioner kroner. Projektet startede i 2014.

Foruden Teknologisk Institut deltager YIT Danmark A/S, Vejdirektoratet, Asfaltindustrien og KL i projektet.

Se rapporten her

28/1 2019
  • Der findes masser af viden om havmiljøet - ny platform gør den lettilgængelig

    Der findes masser af viden om havmiljøet - ny platform gør den lettilgængelig

    byggeri ›Ny havplatform skal gøre det lettere at finde og genbruge viden, så miljøvurderinger og nye anlægs- og forskningsprojekter kan bygge videre på det, der allerede er undersøgt. Det skal styrke grundlaget for beslutninger om brugen af havet
  • Lollandsk vokseværk gør Danmark større

    Lollandsk vokseværk gør Danmark større

    byggeri ›Danmark er blevet 300.000 kvadratmeter større. Bag landvindingen står Femern Bælt-projektet, som nu har åbnet det første af flere nye landområder skabt af opgravet havbund fra tunnelbyggeriet
  • Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    politik ›Formålet er at gøre reglerne enklere og mere anvendelige, så det bliver lettere at renovere, omdanne og opføre nyt byggeri
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære