Vejret stiller nye krav til terrassen, og Fischer har løsningenBeskyttelsestape monteres direkte på strøerne og fungerer som en barriere mod fugt, der ellers kan trænge ned i konstruktionen og forkorte terrassens levetid.

Vejret stiller nye krav til terrassen, og Fischer har løsningen

SPONSORERET INDHOLD: Flere danskere går i gang med terrasseprojekter i foråret, men et vådere og mere omskifteligt klima stiller nye krav til både materialer og opbygning, hvis terrassen skal holde i mange år

Foråret markerer startskuddet på terrassesæsonen, hvor mange danskere går i gang med at bygge, renovere og klargøre deres uderum. Men i takt med mere regn og større temperatursvingninger er der god grund til at tænke sig om, hvis terrassen skal holde i mange år.

Ifølge Fischer, der leverer befæstelsesløsninger til byggebranchen, er kravene til terrasser i dag markant ændret.

- Vi oplever, at både håndværkere og boligejere i stigende grad efterspørger løsninger, der kan holde til det danske klima. Det handler ikke længere kun om æstetik, men i høj grad om levetid og funktion, siger Lars Holbæk, produktchef hos Fischer Danmark.

Særligt fugt er blevet en afgørende faktor. Hyppigere regn og længere perioder med høj luftfugtighed betyder, at vand i højere grad trænger ned i konstruktionen, hvor det kan ophobe sig mellem terrassebrædder og strøer.

- Det er typisk ikke overfladen, der er problemet, men det der sker under brædderne. Hvis fugten ikke bliver ledt væk, kan det føre til råd og i sidste ende forkorte terrassens levetid betydeligt, forklarer Lars Holbæk.

Derfor er der i stigende grad fokus på at beskytte de skjulte dele af konstruktionen. Hvor man tidligere primært arbejdede med overfladebehandling, ser man nu flere løsninger, der adresserer selve opbygningen af terrassen.

Fugt i konstruktionen kræver nye løsninger
En af de metoder, der vinder frem, er at etablere en beskyttende barriere mellem strøer og brædder med det såkaldte beskyttelsestape, som monteres direkte oven på strøerne. Her fungerer tapen som en tætning omkring skruehullerne og beskytter træet mod vandindtrængning, samtidig med at den leder fugten væk fra konstruktionen.

Samtidig kan konstruktionen også have betydning for komforten. Når træ arbejder som følge af fugt og temperaturændringer, kan det give anledning til knirkelyde og bevægelser i terrassen.

Udviklingen hænger også sammen med stigende materialepriser, som har gjort det endnu vigtigere at bygge løsninger, der holder i mange år.

- Når man arbejder mere bevidst med opbygningen, kan man både forbedre holdbarheden og komforten. Samtidig giver det god mening at tænke langsigtet, når materialer er blevet dyrere, siger Lars Holbæk.

Udviklingen stiller nye krav til håndværkere og udførende. Hvor terrassen tidligere ofte blev opført som et standardprojekt, kræver det i dag større viden om materialer og korrekt montage.

- Terrassen er blevet et mere teknisk projekt, end mange måske er klar over. Det kræver, at man har styr på detaljerne, hvis man vil sikre en løsning, der holder over tid, siger Lars Holbæk.

Flere håndværkere har fokus på at beskytte de skjulte dele af terrassekonstruktionen, hvor fugt ofte er årsag til nedbrydning over tid.

28/4 2026