Vil gøre op med projektgranskningens dårlige ry Vejledningen ’Projektgranskning’ kan downloades på Værdibygs hjemmeside.

Vil gøre op med projektgranskningens dårlige ry

En ny vejledning fra Værdibyg giver byggebranchen en fælles forståelse af, hvordan man gransker. Branchen skal støttes i at blive bedre til at prioritere projektgranskning som en værdiskabende aktivitet i projektforløbet, lyder det

Projektgranskning er en relevant og værdiskabende aktivitet for hele værdikæden, men har et ufortjent dårligt ry i branchen, mener seniorprojektleder i Værdibyg, Mette Skouenborg, som er projektleder på den nye vejledning ’Projektgranskning’.

- Der er en udbredt opfattelse af, at kvalitetssikring - herunder projektgranskning - er omstændeligt og bureaukratisk. Og derfor sker det ofte, at det ikke bliver tilstrækkeligt planlagt, og at der ikke bliver allokeret de nødvendige ressourcer, siger Mette Skouenborg.

Det er ærgerligt, synes hun, for granskning af projektmaterialet er med til at forebygge dyre fejl i byggeprojektet og gøder dermed jorden for en god byggeproces.

- Med vejledningen vil vi gerne slå et slag for de gevinster, der er at hente ved god granskning. Nemlig at de involverede parter undgår mange konflikter og ekstraudgifter, da fejl og mangler opdages ved skrivebordet og ikke på byggepladsen. Det er alt andet lige nemmere og billigere at rette en tegning end en færdig løsning, siger Mette Skouenborg.

Nyt værktøj skal sikre bedre granskning
Udover at synliggøre projektgranskningens værdiskabelse er det et mål med vejledningen at skabe et fælles sprog og en fælles forståelse af projektgranskning i branchen.

- Projektgranskning er beskrevet i AB18 og YBL18, men der står ikke noget om, hvordan det skal foregå. Derfor er det vigtigt med en vejledning, der kan skabe en fælles forståelse af, hvordan man gransker på tværs af branchen, udtaler Stig Brinck, ekspertisechef i Niras og pennefører på vejledningen.

Det skal vejledningen og et værktøj, som er udviklet med input og erfaringer fra en stor gruppe praktikere på tværs af branchen, hjælpe til med.

- Selv om granskning er meget kontekstafhængigt – fase, kompleksitet og størrelse på projektet vil have betydning for granskningen – så er der nogle processer, som man skal igennem – uanset konteksten. Vi har beskrevet de generelle processer, som hjælper med at komme igennem de nødvendige trin i granskningen, siger Stig Brinck.

Han tilføjer, at man med input fra en lang række eksperter fra branchen har samlet knap 800 granskningsspørgsmål og udviklet et værktøj i et Excel-ark. Værktøjet kan sortere og filtrere inden for hhv. faser, emner og fag, hvorved det er muligt at lave forskellige specifikke lister med relevante granskningsspørgsmål, der er tilpasset behovet for den konkrete granskningsproces.

En lille kulturforandring
- Vi har lavet det her værktøj, så det er let at sortere i granskningsspørgsmål og dermed lettere at finde de spørgsmål, der er relevante ift. dit projekt. Lad os sige, at du er arkitekt, arbejder på projektforslaget og gerne vil kigge på bæredygtighed og tilgængelighed, så kan du trække en liste over spørgsmål, som er relevante for dig at granske i, forklarer Stig Brinck.

- Når du har foretaget den indledende sortering og filtrering, kan listen gemmes som din egen ’skræddersyede’ projektspecifikke liste. Men det er vigtigt ikke at se det som en tjekliste – du skal stadig have hovedet med og supplere med egne relevante spørgsmål, lyder opfordringen fra Stig Brinck.

Både Stig Brinck og Mette Skouenborg håber, at vejledningen kan bidrage til at etablere en fælles standard for, hvordan man gransker i branchen.

- Vores håb er, at man vil bruge det aktivt. Hvis det kan forbedre granskningsprocesserne bare en lille smule, så er meget vundet. Vi ved, at jo tidligere fejlene bliver fundet, jo billigere er det. Vi ønsker faktisk at skabe en lille kulturforandring i branchen, så vi begynder at træne os selv i at granske og få indarbejdet det som en rutine blandt praktikerne i branchen, siger Stig Brinck.

-dc

28/10 2022