Vilhelm Lauritzen Terminalen fylder 80 år
Som en af verdens første civile lufthavnsterminaler åbnede Vilhelm Lauritzen Terminalen i april 1939. I dag er den anerkendt som et af de tidligste og mest gennemførte eksempler på dansk modernisme
For at forstå hvor banebrydende terminalen var, skal den ses i sin samtid. Den er fra en brydningstid, hvor arkitekturen længe havde fokuseret på bygningernes form. Vilhelm Lauritzens tilgang handlede langt mere om bygningens brugbarhed.
Da han begyndte at designe terminalen i 1936 var kommerciel luftfart stadig nyt. Der var ingen model for, hvordan en lufthavn skulle se ud. Som funktionalist opdelte han designet i airside og landside. Indgangen og trafikken langs bygningen mod landside og flytrafik og gates langs den anden. I dag er det stadig sådan langt de fleste af verdens lufthavne er designet.
- Terminalen er en forening af funktionelle og konstruktive komplekse løsninger. Den er bygget efter klare principper og nuanceret af gennemarbejdede detaljer. Det elegante bugtende inventar - loftet, trappen og messingværnet, står i smuk harmoni med de konsekvent modulerede rum. Vilhelm Lauritzen kaldte det så fint for ’festlig optimisme’, siger Anne Møller Sørensen, partner hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter, arkitekt og kunsthistoriker.
Danmarkshistoriens største flytning
Udviklingen i moderne lufthavnstrafik og et stigende passagerantal betød, at den gamle terminal 60 år senere enten skulle flyttes eller rives ned. Da bygningen er anerkendt som et funktionalistisk mesterværk bestemte den daværende Energi- og Miljøminister Svend Auken (S) i august 1998, at investere 100 millioner kroner i en flytning.
En septembernat i 1999 blev den 110 meter lange og 2.240 tons tunge terminal flyttet to kilometer tværs over landingsbanen til sin nye plads i Maglebylille – Danmarkshistoriens største flytning. I baggrunden stod en bil med sprængstoffer og en række buldozere standby i tilfælde af at flytningen tog for lang tid, og der blev behov for hurtigt at rydde landingsbanerne, så flyene kunne lette. Det blev ikke nødvendigt, og terminalen kom sikkert frem til sin destination. Den blev efterfølgende restaureret og er i dag fredet.
- Terminalen er stadig aktuel i dag. Den er karakteristisk, og centralrummet kan rumme mange forskellige begivenheder. Den står som en værdig repræsentant for dansk modernisme med sit nordiske udtryk og høje rumlige kvalitet. Terminalens centralrum er generøst og uhøjtideligt, og appellerer den dag i dag til festligt ophold, fortæller Anne Møller Sørensen.
Terminalens seneste prominente gæster tæller de to kinesiske pandaer, der netop er flyttet ind i Københavns Zoologiske Have.
-jhn
