Vinder ordre på 296 millioner
Bravida Danmark har underskrevet kontrakt med Vejdirektoratet på alle tekniske installationer på det nye Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SDU SUND), og den samlede ordresum beløber sig til 296 millioner kroner
Opgaven omfatter VVS, ventilation, el, sprinkler, ABA og CTS. De forberedende aktiviteter begynder i 2019, og selve udførelsen har opstart primo 2021. Bravida forventer at beskæftige omkring 20 funktionærer og 60 montører i udførelsesperioden, som forventes at afslutte ultimo 2022.
- Det er en stor og meget spændende opgave, vi har vundet på det nye Sundhedsvidenskabelige Fakultet i Odense, og vi er stolte af at være en del af byggeriet, der skaber sammenhængen mellem Syddansk Universitet (SDU) og det nye regionale supersygehus. Det er et ualmindeligt interessant projekt, fordi arbejdet kræver et højt teknisk niveau og digitaliseringsgrad. Derudover er projektet i en størrelse vi sjældent ser her i Region Syd, fortæller Jørn Tønnes, som er regionsdirektør i Bravida Danmarks Region Syd.
Nybyggeriet i tre etager skal huse SUND?s forsknings- og uddannelsesaktiviteter, herunder laboratorier, kontorer og undervisningslokaler, samt faciliteter til dyrestalde, anatomi og retsmedicinsk institut. Nærheden til Nyt OUH vil få stor betydning for samarbejdet og det tværfaglige miljø, der er mellem universitetets fem fakulteter og OUH. Formålet er, at en integration af de to institutioner skal muliggøre yderligere samarbejde, optimal udnyttelse af arealer og fællesfunktioner som f.eks. undervisningslokaler, laboratorier, auditorier mv.
-jhn