Virksomheder scorer ikke ekstra gevinst på krisen
De private virksomheder ’æder’ de en del af prisstigningen selv af frygt for at sætte deres gode forhold til kunderne overstyr
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Regeringen har meget travlt med at sende gavechecks til deres egne potentielle vælgergrupper, men en analyse fra SMVdanmark viser, at det ikke mindst er de private virksomheder, der rammes hårdest af krisen.
Virksomhedernes udgifter til at eksistere, vokser nemlig mere end de priser, forbrugerne betaler ude i butikkerne, fordi virksomhederne ikke kan lægge alle prisstigningerne på forbrugerne. Det koster på overskud eller egenkapital.
Virksomhedernes udgifter stiger mere
Virksomhederne oplever store fald i deres fortjeneste. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark. Ganske vist er priserne på forbrugsvarer som smør, benzin, møbler og biler steget med to-cifrede vækstrater siden årsskiftet, men virksomhedernes udgifter til det, de skal bruge for at producere forbrugsvarerne, er steget endnu mere.
Ifølge SMVdanmark er forbrugerpriserne på varer steget voldsomt med lidt over 14 procent på et år, men priserne på virksomhedernes indkøb af varer er steget med tæt på 19 procent.
- Tallene rammer en fed pæl gennem alle historierne om, at virksomhederne nu banker priserne op for at score en ekstra gevinst, siger Martin Kyed, der er cheføkonom i SMVdanmark.
Bange for kundernes reaktion
Han understreger, at der faktisk sker det modsatte, nemlig at virksomhederne tjener mindre:
- Det kan være fordi, de er bange for, at en stor og hurtig prisstigning kan ødelægge et godt, langvarigt kundeforhold, og derfor æder de en del af prisstigningen selv. Eller det kan være fordi, de er fanget af at have givet et tilbud med en fast pris, de ikke kan komme udenom. Endeligt kan det også være en strategisk beslutning, hvor virksomheden prøver at blive billigst og dermed vinde markedsandele, siger han.
Gennemsnitligt fald på 25 procent
Eksempelvis har industriens virksomheder oplevet et gennemsnitligt fald i avancen på 25 procent i år sammenlignet med samme periode i 2019, og inden for ’byggeri og handel’ er faldet i avancen på 16 procent.
- Virksomhederne tærer på deres økonomiske fedtlag, og det kan være ok i en periode. Sådan er det at drive virksomhed i et åbent, velfungerende marked. Men det er alligevel bekymrende, og det presser en del virksomheder. Det betyder også, at de står mindre rustet til en eventuel kommende recession i Danmark og resten af verden, siger Martin Kyed.
