VKR Holdning er forsigtig optimist
Fokus på kerneforretningen har givet VKR Holding de ønskede effekter med en fornuftig resultatmæssig udvikling. Forbedret resultat i et marked med begrænset vækst
- 2014 har været et både travlt og spændende år. Vi har skullet se resultaterne af de foretagne omstillinger, investeringer og tiltag. Resultatet vurderer vi som tilfredsstillende og ikke mindst, at vi nu også på alle måder har et endnu sundere fundament som basis for en mulig fremtidig vækst.
Sådan sammenfatter adm. direktør for VKR Holding, Jan Lundsgaard Jensen, selskabets forretningsgang for det seneste regnskabsår. Alle forretningsenheder er ifølge Jan Lundsgaard Jensen kommet tilfredsstillende gennem 2014, og de foretagne fokuseringstiltag gennem de seneste par år viser nu sin effekt.
Kerneforretningen Velux er på plads med omstillingen til ny produktionsplatform. Som kerneforretning indgår også facadevinduesområdet, Dovista, der bl.a. omfatter Velfac og Rationel Vinduer. Også her var udviklingen positiv og hvor man bl.a. har haft en god vækst i eksportsalget til både England og Irland.
Gode danske resultater
I de relativt mindre forretningsområder i VKR Holding har udviklingen dog heller ikke stået stille.
Involveringen i termisk solenergi er blevet fokuseret til alene at sigte på storskalaanlæg til f.eks. fjernvarme samt anlæg til procesvarme for f.eks. bryggerier, mejerier, minedrift m.v.
Selskabet Arcon Solar i Skørping syd for Aalborg har femdoblet omsætningen på nogle få år og har primo 2015 tilkøbt aktiviteter fra Sunmark og aktierne i Pipeteq Systems med fokus på yderligere international vækst.
Samtidig har WindowMaster, der sælger naturlige ventilationsløsninger, havde i 2014 sit hidtil bedste år og blev frasolgt primo 2015 som led i fokuseringsprocessen af koncernen.
Forventningen til 2015 er en forsigtig optimisme, hvor der på basis af de nuværende markedsudsigter forventes en moderat vækst i omsætningen og et resultat for 2015 på niveau med 2014.
-cmn