Vækst, arbejdskraft og bæredygtig omstilling- Politikerne skal huske at forudsætningen for, at der er råd til velfærd, er, at virksomhederne har gode konkurrencevilkår og kvalificerede medarbejdere, siger Lars Storr-Hansen

Vækst, arbejdskraft og bæredygtig omstilling

Dansk Byggeri håber valgkampen sætter fokus på erhvervslivets vilkår, så flere tager en erhvervsuddannelse, flere arbejder lidt længere og visioner, der for alvor sætter gang i den grønne omstilling

Dansk Byggeri glæder sig til valgkampen men opfordrer politikerne til at huske, hvor pengene til de mange løfter kommer fra. Det er ikke nok at dele gaver ud. Virksomhederne og deres forhold bør have en central placering i valgkampen.

- Milliarderne til tidligere pensionsalder, bedre sygehuse og flere pædagoger skabes ved hårdt arbejde i private virksomheder. Forudsætningen for, at der er råd til velfærd, er, at virksomhederne har gode konkurrencevilkår, kvalificerede medarbejdere og stabile politiske og økonomiske rammer. Det skal politikerne huske i den valgkamp, der for alvor skydes i gang i dag, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

Skab vilkår så virksomheder tjener penge
Erhvervslivet har brug for en god offentlig sektor med gode skoler og øvrige uddannelsesinstitutioner, en vel udbygget infrastruktur og en bæredygtig udvikling. Men samfundet har også brug for konkurrencedygtige virksomheder, der skaber gode arbejdspladser, forsker og udvikler tjener og penge hjem til landet, som kan bruges til at finansiere velfærdsstaten.

- Jeg synes, at den anden del af ligningen mangler i den valgkamp, er skudt i gang. Grundlaget for velfærdssamfundet er, at vi har økonomisk vækst. Uden vækst og fokus på virksomhedernes vilkår, vil alle ønsker om flere og bedre offentlige velfærdstilbud være urealistiske, siger Lars Storr Hansen.

Derfor peger Dansk Byggeri på tre centrale områder, som politikerne bør prioritere - også efter folketingsvalget.

Manglen på arbejdskraft
Mange virksomheder må stadig opgive at skaffe de kvalificerede medarbejdere, de har brug for. I byggeriet alene søger hver femte virksomhed forgæves, og derfor bør adgang til dygtige medarbejdere i både den private og offentlige sektor have absolut høj prioritet på Christiansborg.

- Ser man på bygge- og anlægsbranchen, vil der om ni år mangle 17.000 faglærte medarbejdere. Derfor er der brug for en målrettet indsats for at få flere til at tage en erhvervsuddannelse. Vi har også brug for, at de ældre medarbejdere bliver på arbejdsmarkedet nogle år længere. Er de slidt ned, skal de selvfølgelig have tilbud om tidligere pension. Men bliver det en rettighed for eksempelvis særlige faggrupper, vil det trække nødvendig arbejdskraft ud af arbejdsmarkedet og gøre Danmark fattigere, siger Lars Storr-Hansen.

Bæredygtig omstilling nødvendig
Bæredygtighed og en bred grøn omstilling optager også Dansk Byggeri. Der er mange gode tiltag i gang, men indsatsen bør øges, og det er nødvendigt, at politikerne tænker energi, klima, miljø og cirkulær økonomi sammen i en helhedsorienteret politik.

- Det er eksempelvis vigtigt at sikre, at vi genanvender mere af vores affald, at vi bruger energien og råstofferne mere effektivt, og at vi kommer op i fart med klimasikring af både byer og kyster. Bæredygtighed skal ses samlet og ikke i hver sin silo, sådan som der er tendens til i dag, siger Dansk Byggeris adm. direktør.

Ryk planer om infrastrukturprojekter frem
Både regeringen, DF og Socialdemokratiet har fremlagt gode og ambitiøse planer for investeringer i fremtidens infrastruktur. Dansk Byggeri ser gerne, at projekterne sættes i gang så tidligt som muligt.

- Investeringer i infrastruktur binder landet sammen både fysisk og digitalt, derfor er vi glade for de gode planer, der er lagt frem. De er helt nødvendige for, at vi har et velfungerende arbejdsmarked, og at hele landet oplever fremgang. Men vi mener, at politikerne bør fremskynde etableringen af nogle af de vigtigste infrastrukturprojekter. Der er ingen grund til, at vi skal vente til 2021 med at sætte spaden i jorden, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

-jhn

 

8/5 2019
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”