Voldsomt boom i salget af solcellerSammenlignes efterspørgslen med samme periode før corona, er væksten i solcelleopgaver på mere end 1540 %.

Voldsomt boom i salget af solceller

3byggetilbud.dk har formidlet 979 % flere solcelleopgaver de seneste fem måneder sammenlignet med samme periode sidste år

Solceller hitter som aldrig før hos boligejerne. 3byggetilbud.dk har de seneste fem måneder oplevet en stigning på 979 % i antallet af formidlede solcelleopgaver sammenlignet med samme periode sidste år.

- Krigen i Ukraine har sat skub i danskernes ønske om at være selvforsynende. Opgavetallene viser, at efterspørgslen på solceller for alvor blev kickstarten den 24. februar 2022. Høje priser på energi er blevet en ny hverdag for boligejerne, og det betyder en helt uset høj efterspørgsel på solceller, siger Nynne Groth Hallander, projektleder hos 3byggetilbud.dk.

Efter to rekordår i håndværkerbranchen har efterspørgslen på håndværkere taget et naturligt dyk – men ikke når man taler om solceller.

- Vores solcellefirmaer har glohede ordrebøger for tiden, og vi søger flere firmaer til at løfte de mange opgaver, vi modtager. Derfor arbejder vi hårdt for, at opgaverne ikke ender i en flaskehals hos vores samarbejdspartnere, siger Nynne Groth Hallander og tilføjer:

- Det er kun positivt, at danskerne ruster sig mod de uforudsigelige energipriser og samtidig også tager klimakrisen alvorligt. Vi har netop slået varmerekord for juli måned, hvilket understreger vigtigheden i vedvarende energi, der belaster kloden mindre.

  • 3byggetilbud.dk oplever en stigning på 979 % i antallet af formidlede solcelleopgaver fra Ruslands invasion i Ukraine til i dag sammenlignet med samme periode sidste år.
  • Tallene, 3byggetilbud.dk fremlægger, er formidlede opgaver – altså opgaver, hvor en bygherre er blevet sat i dialog med et solcellefirma, der har mulighed for at varetage opgaven.
  • 3byggetilbud.dk er Danmarks største formidler af bygge- og renoveringsopgaver og formidlede i 2021 mere end 70.000 opgaver.

-dc

8/8 2022