We Build Denmark har ny bestyrelse på plads
Der var genvalg til syv bestyrelsesmedlemmer og digitale klapsalver til erfaren profil fra COWI, som er tiltrådt i We Build Denmarks bestyrelse
Tirsdag blev der afholdt generalforsamling i We Build Denmark – den nationale erhvervsklynge for byggeri og anlæg.
Budskabet fra bestyrelsesformanden Martin Manthorpe, direktør ved NCC, var tydeligt. Der er fortsat gang i en positiv udvikling. Klyngens første reelle driftsår bød på en omsætningsvækst på 35,8 %, positive tal på bundlinjen, flere attraktive tilbud til medlemmerne og flere medarbejdere til at understøtte innovation og udvikling i bygge- og anlægsbranchen.
- På de første to år er We Build Denmark nået langt. Vi er lidt en katalysator-virksomhed, der vækster hurtigt, og som er sat i verden for at aktivere udviklingspotentialet i den danske bygge- og anlægsbranche ved at facilitere aktiviteter, der kan være med til at reducere klimaftrykket, stimulere sociale konstruktioner og fremme innovation og forretning særligt i små- og mellemstore virksomheder.
- Vi har formået at bygge en stærk organisation op, og vi har i dag mere end fordoblet medarbejderne siden starten. Det har givet en bredere ekspertise og specialiserede kompetencer, som i den grad kommer vores medlemmer til gavn. Vigtigst af alt så mærker vi tydeligt, at vi er en eftertragtet samarbejdspartner – både hos virksomhederne og i erhvervsfremmelandskabet, siger Martin Manthorpe.
Sammen med seks andre medlemmer er Martin Manthorpe blevet genvalgt. Dermed vil han stadig være at finde i stolen som bestyrelsesformand.
Valg til bestyrelsen
Flere medlemmer af bestyrelsen var på genvalg, og der var fortsat opbakning til dem alle. Neel Strøbæk fra Rambøll, og Per Clausen fra Aalborg Kommune har ønsket at træde ud. Neel Strøbæk bliver erstattet af Niels Treldal, der er Digital Development Director i COWI. Per Clausens afløser er endnu ikke på plads, men der forventes en afklaring inden for kort tid.
Følgende medlemmer blev genvalgt:
Martin Manthorpe (Formand)
Lars Storr-Hansen (Næstformand)
Anne Hedegaard, Bæredygtighedschef, Frandsen & Søndergaard
Hans Stavnsager, Borgmester, Faaborg Midtfyn Kommune
Lars Pico Geerdsen, Institutleder, Build, Aalborg Universitet
Mette Glavind, Direktør, Teknologisk Institut
Steen Christiansen, Borgmester, Albertslund Kommune
Nyt medlem er indtrådt:
Niels Treldal, Digital Development Director, Cowi
Resterende medlemmer, der ikke var på valg og bliver siddende:
Kurt Adamsen (Næstformand)
Anders Stouge, Direktør, DI Byggeri
Christian Helweg, Direktør, Råt&Godt
Michael H. Nielsen, Direktør, MHN Consult
Natalie Mossin, Institutleder, KADK – Det Kongelige Akademi
Simon O. Rasmussen, Chefrådgiver, Tekniq Arbejdsgiverne
-dc