Danske Byggefag: Når lovbrud risikerer menneskeliv, må straffen også kunne mærkes

Danske Byggefag: Når lovbrud risikerer menneskeliv, må straffen også kunne mærkes

DEBAT: En byggerådgiver er blevet dømt for at have forfalsket en asbestprøve. Prøven viste oprindeligt, at der var asbest på en byggeplads i Aalborg, men blev ændret til negativ

Af Claus von Elling, formand, Danske Byggefag og 3F Byggegruppen

Der er netop faldet dom i en sag, der burde få alle i byggebranchen og på Christiansborg til at spærre øjnene op. 

En byggerådgiver er blevet dømt for at have forfalsket en asbestprøve. Prøven viste oprindeligt, at der var asbest på en byggeplads i Aalborg, men blev ændret til negativ. 

Resultatet blev, at op mod 200 bygningsarbejdere blev udsat for livsfarligt asbeststøv. Den ansvarlige slap med 30 dages betinget fængsel.

Det er svært at forestille sig et mere klart svigt. Ikke bare af reglerne, men af de mennesker, der hver dag går på arbejde med tillid til, at nogen passer på dem. Når man bevidst ændrer en asbestprøve, sætter man andre menneskers liv på spil. 

At straffen ikke afspejler forbrydelsens alvor, sender et forkert signal: At grove brud på arbejdsmiljøreglerne ikke har reelle konsekvenser. Det handler om et bevidst og planlagt dokumentfalsk, der satte hundredvis af menneskers helbred på spil.

Der er behov for, at gerningsmændene bag den kriminalitet, som folk udsættes for i deres arbejdsliv, straffes hårdere.

Det er tankevækkende, at den samme straf – 30 dages betinget fængsel – typisk gives i sager om et enkelt knytnæveslag i et værtshusslagsmål. Men i denne sag handler det ikke om et kortvarigt sammenstød, men om noget som potentielt risikerer de udsatte at dø af lungehindekræft.

Derfor er det nødvendigt, at Folketinget vedtager det lovforslag, som netop nu ligger til behandling, som blev omtalt her i BYgTek før jul. Lovforslaget lægger op til at indføre fængselsstraf ved forsætlige eller groft uagtsomme brud på asbestreglerne. 

Samtidig indføres der nye krav om, at analyseresultater for asbest skal sendes direkte til virksomhedens arbejdsmiljøorganisation eller de ansatte. Det skal sikre at sager, som den vi har set i Aalborg, ikke gentager sig.

Stramningen er et nødvendigt skridt i kampen for et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Det bør ikke være muligt at snyde med prøver og derefter slippe for ansvar, når konsekvenserne kan være livsvarige sygdomme eller dødsfald. 

-kis


6/1 2026
  • Stafetten - succesfuldt debatformat fortsætter

    Stafetten - succesfuldt debatformat fortsætter

    debat ›Stafetten er BygTek´s stærke debatformat, hvor ordet gives frit til aktører inden for byggebranchen med vægtige indlæg – vi bringer en oversigt for 2025.
  • Debat: Kommunerne håndterer asbest, som vinden blæser

    Debat: Kommunerne håndterer asbest, som vinden blæser

    debat ›Nogle kommuner sorterer effektivt og miljøansvarligt. Andre blander rene fibercementplader, som kan genbruges, med de asbestholdige og sender det hele til deponi, og det er problematisk, mener administrerende direktør i Swisspearl, Jens Engbo Norddal
  • Spekulerer bygherrer i entreprenørkonkurser?

    Spekulerer bygherrer i entreprenørkonkurser?

    debat ›Martin Skou Heidemann, CEO i entreprenørvirksomheden Skou Gruppen A/S mener, at bygherrerne udnytter voldgiftsystemet og enorme krav til at presse entreprenørerne
  • Debat: Plejer er død

    Debat: Plejer er død

    debat ›Digitalisering, effektivisering og nye forventninger fra både bygherrer og samarbejdspartnere stiller skarpere krav end nogensinde før, skriver divisionsdirektør i NTI, Mark Peter Rockall, i dette debatindlæg
  • Kronik: Hvad er byggeriets reelle klimaudfordring?

    Kronik: Hvad er byggeriets reelle klimaudfordring?

    debat ›Der er en lang række af klimaudfordringer i byggeriet. Flere end folk i og udenfor branchen måske helt forstår. Hvis udfordringerne skal løses, skal de forstås, mener dommerkomitéen bag Årets Byggeri 2025
  • Debat: Giv virksomhederne tid til at tilpasse sig bygningsreglementet

    Debat: Giv virksomhederne tid til at tilpasse sig bygningsreglementet

    debat ›Det nytter ikke, hvis myndighederne løbende ændrer i BR25, fordi en ønsket effekt udebliver, skriver udviklingschef hos gulvleverandøren Timberman i dette debatindlæg
  • Et godt grin giver gode resultater

    Et godt grin giver gode resultater

    debat ›LEDERPROFIL: Fem essentielle spørgsmål til en leder, der har markeret sig – denne gang Anne Mette Weng, administrerende direktør for Rheinzink Danmark A/S
  • Konkurser i byggeriet (Uge 51/2025-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 51/2025-1)

    debat ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger