Debat: De færreste SMV'er har ressourcer til at kortlægge deres grønne arbejdeHvis SMV'ernes bæredygtighedsrapportering skal blive en succes, kræver det, at SMV'erne får ressourcerne til at kunne klare redskaberne, siger Jonas Bøssing Nielsen.

Debat: De færreste SMV'er har ressourcer til at kortlægge deres grønne arbejde

Det er under al kritik, at omfattende ESG-krav bliver implementeret, inden SMV'erne har de nødvendige standarder og redskaber til at kunne klare opgaven, mener Jonas Bøssing Nielsen, politisk konsulent i SMVdanmark

'Det skal være lettere at drive virksomhed i Danmark,' er noget, vi ofte hører, politikerne sige.

Og det er ikke kun vores egne politikere i Danmark, også i EU siger man, at det skal være lettere at drive virksomhed – men virkeligheden afspejler ikke udmeldingerne.

Det bliver fortsat mere og mere besværligt og bureaukratisk at drive virksomhed i Danmark.

De nye bæredygtighedsrapporteringskrav fra EU er endnu et eksempel på dette. En række krav, der rammer skævt og især rammer de små og mellemstore virksomheder.

Siden nytår er Danmarks største virksomheder påkrævet at levere dokumentation for deres virksomheds arbejde med miljø, klima, medarbejderforhold, påvirkning af samfund og virksomhedsstruktur.

De såkaldte ESG-krav, som stammer fra EU-direktivet om bæredygtig rapportering (CSRD), pålægger større virksomheder et ansvar for at kunne rapportere for hele deres værdikæde.

I SMVdanmark hører vi jævnligt fra medlemmer, der oplever, at deres store kunder er nødt til at kræve en lang række oplysninger om deres egen værdikæde.

Langt de fleste SMV'er har ikke ressourcerne til at kortlægge virksomhedens arbejde med den grønne omstilling.

Det kommer for eksempel til at gå ud over de mindre produktionsvirksomheder, malere og selvstændige, der ud over de enorme bureaukratiske byrder, nu skal til at bruge endnu flere ressourcer, tid og penge på at afrapportere i stedet for at drive forretning.

Kaffen galt i halsen
Der skal ikke være noget tvivl om, at SMV'erne vil den grønne omstilling. ESG-rapportering vil i fremtiden være et afgørende konkurrenceparameter, som også SMV'erne vil få gavn af.

Men det er under al kritik, at kravene bliver implementeret, inden SMV'erne har de nødvendige standarder og redskaber til at kunne klare opgaven.

En lille virksomhed, der er underleverandør til flere store kunder, vil kunne blive pålagt at rapportere på vidt forskellige data, som kræver både tid og penge.

Flere SMV'er må til lommen for at hyre medarbejdere eller eksterne ydelser, der kan håndtere de nye krav. Det er penge, der kunne være brugt på reel grøn omstilling af deres virksomhed.

Omkostningerne for erhvervslivet i forbindelse med CSRD-kravene burde få enhver til at få kaffen galt i halsen. 

Erhvervsstyrelsen vurderer alene stiftelsesomkostningerne til at være tæt på 10,5 milliarder kroner og 7,5 milliarder kroner i løbende omkostninger. Det er endda uden de små og mellemstore virksomheder.

De nye krav kommer med så store omkostninger, at man bør spørge sig selv om, hvor meget grøn omstilling man får for pengene. Hvor mange havvindmøller vil vi kunne få for 7,5 milliarder kroner?

Standardløsninger og automatisering
I en ny undersøgelse blandt SMVdanmarks medlemmer er kun 35 % klar til at kunne besvare spørgsmål om virksomhedens bæredygtighed.

SMV'erne er ikke klædt på til denne opgave, og det kommer til at koste dem dyrt.

SMVdanmark opfordrer politikerne til at arbejde frem mod løsninger, der gør det lettere for små virksomheder at opfylde CSRD-kravene.

En mulig vej frem er indførelsen af standardløsninger og automatiske rapporteringer, der kan hjælpe SMV'er med mere effektivt at rapportere om deres bæredygtighedsindsats.

Det ville ikke kun mindske den administrative byrde, det vil også sikre, at SMV'erne forbliver konkurrencedygtige og fortsat bidrager positivt til den grønne omstilling og til deres kunders værdikæder.

Hvis SMV'ernes bæredygtighedsrapportering skal blive en succes, kræver det, at SMV'erne får ressourcerne til at kunne klare redskaberne.

Det er fint, at regeringen har afsat midler til vejledning af de direkte omfattede virksomheder, men ejeren i den lille produktionsvirksomhed har brug for mindst lige så meget vejledning som ESG-afdelingen i Novo Nordisk.

SMV'ernes grønne omstilling er en svær opgave, for de har ikke samme ressourcer, som de store virksomheder.

Det kræver hårdt arbejde at finde de rigtige grønne løsninger. Man risikerer at bremse væksten og den grønne omstilling hos SMV'erne, hvis de drukner i papirarbejde og bureaukrati.

-dc

6/2 2024
  • Mangfoldighed blandt medarbejderne er god stil og god forretning

    Mangfoldighed blandt medarbejderne er god stil og god forretning

    debat ›I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag stiller administrerende direktør hos Arpe Kjeldsholm, Thomas Sørensen, skarpt på det store potentiale, der stadig ikke er blevet udnyttet til fulde i en byggebranche, der har brug for alle talenter
  •  Genbrug og renovering skal være førstevalg

    Genbrug og renovering skal være førstevalg

    debat ›Stafetten: Hvis vi både skal have boliger til alle og lavere CO2-udledning, skal vi bygge mindre nyt, transformere mere og gøre genbrug og renovering til førstevalg, mener Lisa Lund Holst, ejendomsdirektør i KAB
  • Debat: Organiseret ansvarspulverisering

    Debat: Organiseret ansvarspulverisering

    debat ›Den danske bygge- og anlægsbranche befinder sig ikke længere i en midlertidig krise. Den befinder sig i et strukturelt sammenbrud, som vi alt for længe har pyntet på med rapporter, rundbordssamtaler og politiske hensigtserklæringer
  • Debat: Lad os undgå at gentage DS1140-fejlen

    Debat: Lad os undgå at gentage DS1140-fejlen

    debat ›En ændring af BR18 kan få enorme konsekvenser for de mindre virksomheder, der kan få svært ved at leve op til omfattende dokumentationskrav
  • Debat: Elektrificering af maskinparken er ikke en fremtidsvision

    Debat: Elektrificering af maskinparken er ikke en fremtidsvision

    entreprenoer ›Trods gode intentioner om at reducere klimapåvirkningen står bygge- og anlægsbranchen stadig for 30 % af Danmarks totale CO2-udledning. Uden en omlægning til fossilfrie arbejdsmaskiner risikerer branchens klimamål at blive til tomme ord
  • Debat: 3F i frontalangreb på Dansk Industri og Dansk Erhverv

    Debat: 3F i frontalangreb på Dansk Industri og Dansk Erhverv

    debat ›Forbundsformand Henning Overgaard kan ikke være i sig selv over, hvor hykleriske Dansk Erhvervs og Dansk Industris seneste udspil, der, mener han, vil sikre skattelettelser til de rigeste og tage rettigheder fra de mest udsatte
  • Stafetten - succesfuldt debatformat fortsætter

    Stafetten - succesfuldt debatformat fortsætter

    debat ›Stafetten er BygTek´s stærke debatformat, hvor ordet gives frit til aktører inden for byggebranchen med vægtige indlæg – vi bringer en oversigt for 2025.
  • Debat: Kommunerne håndterer asbest, som vinden blæser

    Debat: Kommunerne håndterer asbest, som vinden blæser

    debat ›Nogle kommuner sorterer effektivt og miljøansvarligt. Andre blander rene fibercementplader, som kan genbruges, med de asbestholdige og sender det hele til deponi, og det er problematisk, mener administrerende direktør i Swisspearl, Jens Engbo Norddal