Daloc
Debat: ’Det er kun for bøsser og gravide’ Aarhus Tech – og muligvis også skoler med tømreruddannelser i andre byer – trænger til moderne gentænkning, mener Frederik Harbøll Ihle, der selv er nyuddannet tømrer.

Debat: ’Det er kun for bøsser og gravide’

Følger traditionerne indenfor håndværkeruddannelserne med tiden, og følger de med nutidens uddannelser, spørger en nyligt udlært tømrer fra Aarhus Tech, der undrer sig over oldnordisk jargon, lav professionalitet og ikke at føle sig prioriteret

På tømreruddannelsen på Aarhus Tech er frafaldsprocenten enormt høj.

Jeg kan godt forstå, at det måske ikke altid er nemt at spotte elevernes forskellige behov. Jeg mener dog, at en uddannelsesinstitution med så stor frafaldsprocent bør tænke over, hvordan den kan optimere gennemførelsesprocenten.

I dag har køn, udseende og diagnoser for stor betydning for, hvorvidt man vurderes til at være en god håndværker. Skolerne har måske brug for et skub væk fra traditioner rundet af en tid, som mange ikke længere kan spejle sig i.

Det er et strukturelt problem, at der mangler håndværkere. Der mangler handling på skolerne samt kompetence blandt underviserne til at uddanne fremtidens svende og udvikle dem til at indgå på et arbejdsmarked, hvor der skal være plads til alle.

I 2020 begyndte jeg på tømreruddannelsens grundforløb. Mit første indtryk var ret godt, og tømreruddannelsen, som er en populær håndværksuddannelse, var overrepræsenteret i kantinen på Aarhus Techs afdeling placeret på Halmstads Allé.

Forældet uddannelsesforløb fra 2023
Jeg fuldførte grundforløbet og skulle søge læreplads. Næste skridt blev skolepraktikken, som jeg dog heldigvis slap ud af efter én måned.

Skolepraktikken er et tilbud på skolen for lærlinge, der ikke finder en læreplads i første eller anden omgang. Det er som bekendt svært at få en læreplads. Og der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at det kommer til at ændre sig lige foreløbig.

Jeg oplevede skolepraktikken som stærkt nedprioriteret. Skolepraktikken skal opfattes som en læreplads ligestillet med tømrervirksomhederne.

Der var to instruktører tilknyttet vores gruppe på 40 til 50 elever. I en virksomhed skal der være betydeligt flere end to uddannede tømrersvende til 50 lærlinge.

Jeg vil dog indskyde, at skolepraktikken yder en god undervisning om bæredygtighed og bæredygtige byggematerialer.

Omvendt savnede jeg, at det bæredygtige fokus var lige så udpræget på de oprindelige undervisningsforløb på uddannelsens hovedforløb samt den sidste del af uddannelsen på ’svendeforløbet’.

Uden et stort bæredygtigt fokus ser jeg faktisk min tømreruddannelse fra 2023 som værende både mangelfuld og forældet allerede.

Branchen trænger til at få nedbragt antallet af sager i den offentlige debat om chikane, samt den rigide holdning, ’at kan man ikke holde til tonen, så er det bare ærgerligt’.

Men under uddannelsen oplevede jeg bl.a. en faglærer sige ting som: ’Det er kun for bøsser og gravide...’ i en udtalelse forbundet med at have sin egen holdning til et emne i klassen.

Lærerne var forsinkede eller dukkede aldrig op
Desuden skete det, at faglærere uden varsel udeblev fra undervisning gentagne gange. Og i flere tilfælde oplevede jeg, at skolens personale udvekslede personfølsomme oplysninger som navn og diagnose i åbent forum i en tilfældig klasse.

Til min svendeprøve, som blev afholdt i en skurvogn, ankom min faglærer en time for sent til min teoretiske eksamen. Jeg blev egentlig ikke forbavset.

Da jeg skulle søge om forlænget tid til mine prøver, på grund af min ADD-diagnose, fik jeg at vide, at jeg var den første, der var søgt ekstra støtte til. Den samtale fandt sted i 2021.

Hvor mange har gennem tiden ikke fået den støtte, de måske har haft behov for? Jeg har mødt flere med diagnoser under min uddannelse og ude i virksomhederne.

Hvis der nu var mere opmærksomhed på elevernes forskellige behov, kunne man måske lykkes med at færdiguddanne flere.

Jeg har fået en oplevelse af tømreruddannelsen som værende meget nedprioriteret.

Jeg mener Aarhus Tech – og muligvis også skoler i andre byer – trænger til moderne gentænkning.

Det skal bidrage til, at erhvervsuddannelsernes potentialer, som jeg mener, de har, bliver realiseret og skabe en bæredygtig kultur, både socialt og klimavenligt for byggeriets og håndværkernes fremtid.

Frederik Harbøll Ihle
Nyuddannet tømrer på udkig efter et job
Tlf: 60153802
frederikharboell@hotmail.com

22/5 2024
  • Opgør med forestillingen om gratis bæredygtighed

    Opgør med forestillingen om gratis bæredygtighed

    debat ›Stafetten:Bæredygtighed er ikke en gratis tillægsydelse og kan ikke leveres uden meromkostninger, siger Anders Sørensen, bæredygtighedschef i Enemærke & Petersen
  • Debat: Det er tilladt at blive klogere

    Debat: Det er tilladt at blive klogere

    debat ›I dag bør træ helt naturligt spille en større roller i byggeprojekter, end det gjorde efter Anden Verdenskrig for 75 år siden, skriver sekretariatsleder i Træ i Byggeriet, Lauritz Rasmussen, og markedschef i Södra, Kenny Holm, i dette debatindlæg
  • Debat: Stort potentiale i genbrug af byggematerialer

    Debat: Stort potentiale i genbrug af byggematerialer

    debat ›Byggebranchen kan bygge grønnere: Et fælles nordisk marked for byggematerialer giver mindre spild, skriver den nordiske socialdemokratiske gruppe i Nordisk Råd i dette debatindlæg
  • Debat: Dygtige håndværkere kan også skabe sunde virksomheder

    Debat: Dygtige håndværkere kan også skabe sunde virksomheder

    debat ›Trods en forholdsvis beskeden succesrate, er der mere end 3000 håbefulde håndværkere, som hvert år vælger at starte en ny virksomhed i byggeriet. Og de må gerne blive hyldet, mener BygTek-journalist, Klaus Tøttrup
  • Når DR er værst

    Når DR er værst

    debat ›Hvad der er galt med Danmarks Radio er den evige søgen efter et nyt offer til det næste interview, mener Ole Draborg, direktør i Danske Malermestre
  • Høj tillid giver ekstremt høj ansvarlighed hele vejen rundt

    Høj tillid giver ekstremt høj ansvarlighed hele vejen rundt

    byggeri ›LEDERPROFIL: Fem essentielle spørgsmål til en leder i bygge-og ejendomsbranchen - denne gang Søren Stensdal, CEO for ejendomsselskabet Stensdal Group A/S
  • Debat: Øget brug af vikarer går ud over fagligheden og skader markedet

    Debat: Øget brug af vikarer går ud over fagligheden og skader markedet

    debat ›For mange vikarer og ansatte gennem mandskabsbureauer befinder sig i gråzoner eller direkte brud på overenskomster og regler. Dermed bliver de et eksempel på social dumping, mener Claus von Elling, Formand 3F Byggegruppen og Danske Byggefag
  • Klimasikring kræver plads – også under jorden

    Klimasikring kræver plads – også under jorden

    debat ›Stafetten: Det er nødvendigt at tænke under jorden med store anlæg som skybrudstunneler og regnvandsbassiner, indtil der igen er kapacitet, siger Rebekka Nymark, direktør for Byggeri & Anlæg, HOFOR A/S