Debat: Giv virksomhederne tid til at tilpasse sig bygningsreglementet - Byggeriet er i gang med grundlæggende ændringer, og det skal nok lykkes. Men det kommer til at tage tid og kræve vedholdenhed, skriver Magnus Sommer.

Debat: Giv virksomhederne tid til at tilpasse sig bygningsreglementet

Det nytter ikke, hvis myndighederne løbende ændrer i BR25, fordi en ønsket effekt udebliver, skriver udviklingschef hos gulvleverandøren Timberman i dette debatindlæg

Tålmodighed er en dyd. Det gamle ordsprog er måske nok lidt slidt, men ikke desto mindre giver det i mine øjne stadig i høj grad mening, når det kommer til BR25 – det nye, grønnere byggereglement.

Siden 1. juli 2025 har landets bygherrer, entreprenører og byggevareleverandører nemlig skullet følge reglementet, der stiller krav om, for eksempel hvor meget CO2 nybyggerier må udlede - og til forskel fra hidtil gælder kravet nu langt de fleste parcelhusbyggerier.

Dermed er det en ny virkelighed, som branchen lige nu skal tilpasse sig. Og den er nødvendig. Vi skal have klimaaftrykket ned, da byggeriet er en af de store CO2-udledere. Men det er samtidig vigtigt, at alle aktører får mulighed for at lære det nye reglement at kende stille og roligt.

Lige nu er branchen ved at tilpasse sig de nye regler, men som det normalt er med nye regler, bruger virksomhederne ressourcerne på at sikre driften først og fremmest. Og så kommer de positive udviklinger i næste række - hvis der bliver arbejdsro.

Med andre ord er det vigtigt, at hele branchen får tid til at imødekomme de fornuftige idéer om at minimere klimabelastningen. 

Men virksomhederne skal finde fodfæste først, og derfor er det mit håb, at myndighederne ikke laver for voldsomme og radikale ændringer i det nye bygningsreglement, da det ellers vil forvirre branchen og samtidig udskyde tidspunktet for, hvornår den vedvarende og holdbare udvikling indtræffer.

Når det er sagt, er der dog et par elementer ved BR25, som med fordel kan ses efter i fundamentet, så vi ikke samlet set ender et uhensigtsmæssigt sted.

Målet for os alle er jo, at byggeriet samlet set kommer til at udlede mindre CO2, men også at byggekvaliteten fortsat prioriteres højt, fordi det også er vigtigt for miljøbelastningen samt livskvaliteten.

Hvis vi kun overholder BR25 ved at slække på byggekravene og kvaliteten af arkitektur og materialer, er det en forkert vej til bæredygtighed. Udviklingen skal tværtimod ske ved hjælp af produktudvikling via nye teknologier og innovation.

Og samtidig skal vi have et fuldt billede af, hvordan forskellige materialers miljøprofil ser ud. I branchen er vi allerede godt i gang med EPD'er og LCA-beregninger, men arbejdet skal også flugte med det nye bygningsreglement. 

Det hjælper jo ikke meget, at et produkt ikke belaster klimaet særlig meget ved produktion, hvis det ikke holder til det formål, som det er tiltænkt.

Og omvendt kan der være produkter, der har en betragtelig miljøbelastning i forbindelse med produktion, men hvor livscyklussen ser noget bedre ud, når der tages hensyn til levetiden.

Det er vigtigt, at dokumentationen viser den reelle miljøpåvirkning, og samtidig skal indsigterne bruges til at gøre byggeriet grønnere. Det må ikke bare blive et nyt dokumentationskrav for dokumentationens skyld.

Jeg medgiver, at det er en svær balancegang, men det er vigtigt, at reglerne ikke bliver ændret i øst og vest, hvis den ønskede ændring ikke indtræffer med det samme. Vi skal huske på helheden og ikke kun fokusere på det enkelte produkt.

Byggeriet er i gang med grundlæggende ændringer, og det skal nok lykkes. Men det kommer til at tage tid og kræve vedholdenhed.

Magnus Sommer
Udviklingschef
Timberman
Tlf: 24289807
mso@timberman.dk 

17/12 2025
  • Stafetten - succesfuldt debatformat fortsætter

    Stafetten - succesfuldt debatformat fortsætter

    debat ›Stafetten er BygTek´s stærke debatformat, hvor ordet gives frit til aktører inden for byggebranchen med vægtige indlæg – vi bringer en oversigt for 2025.
  • Debat: Kommunerne håndterer asbest, som vinden blæser

    Debat: Kommunerne håndterer asbest, som vinden blæser

    debat ›Nogle kommuner sorterer effektivt og miljøansvarligt. Andre blander rene fibercementplader, som kan genbruges, med de asbestholdige og sender det hele til deponi, og det er problematisk, mener administrerende direktør i Swisspearl, Jens Engbo Norddal
  • Spekulerer bygherrer i entreprenørkonkurser?

    Spekulerer bygherrer i entreprenørkonkurser?

    debat ›Martin Skou Heidemann, CEO i entreprenørvirksomheden Skou Gruppen A/S mener, at bygherrerne udnytter voldgiftsystemet og enorme krav til at presse entreprenørerne
  • Debat: Plejer er død

    Debat: Plejer er død

    debat ›Digitalisering, effektivisering og nye forventninger fra både bygherrer og samarbejdspartnere stiller skarpere krav end nogensinde før, skriver divisionsdirektør i NTI, Mark Peter Rockall, i dette debatindlæg
  • Danske Byggefag: Når lovbrud risikerer menneskeliv, må straffen også kunne mærkes

    Danske Byggefag: Når lovbrud risikerer menneskeliv, må straffen også kunne mærkes

    debat ›DEBAT: En byggerådgiver er blevet dømt for at have forfalsket en asbestprøve. Prøven viste oprindeligt, at der var asbest på en byggeplads i Aalborg, men blev ændret til negativ
  • Kronik: Hvad er byggeriets reelle klimaudfordring?

    Kronik: Hvad er byggeriets reelle klimaudfordring?

    debat ›Der er en lang række af klimaudfordringer i byggeriet. Flere end folk i og udenfor branchen måske helt forstår. Hvis udfordringerne skal løses, skal de forstås, mener dommerkomitéen bag Årets Byggeri 2025
  • Et godt grin giver gode resultater

    Et godt grin giver gode resultater

    debat ›LEDERPROFIL: Fem essentielle spørgsmål til en leder, der har markeret sig – denne gang Anne Mette Weng, administrerende direktør for Rheinzink Danmark A/S
  • Konkurser i byggeriet (Uge 51/2025-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 51/2025-1)

    debat ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger