Debat: Skal vi op i gear, så skal vi rydde op nu !
Op til det danske formandsskab for EU appellerer Dansk Håndværk til, at regeringen medvirker til at begrænse bureaukrati som koster virksomhederne milliarder
Når indberetning af om virksomhederne gør det rigtige bliver vigtigere end at hjælpe dem med rent faktisk at gøre det, så går det galt. Men ofte er det netop problemet i den dyne af administration, det offentlige trækker ned over erhvervslivet.
Om ganske få dage overtager Danmark formandskabet for EU og fra alle sider lyder det, at den mulighed skal bruges til at begrænse unødigt bureaukrati fra EU.
En dugfrisk opgørelse fra Erhvervsministeriet viser, at alene administration af nye EU-regler sidste år tilsammen kostede erhvervslivet 10 milliarder om året. Det tal dækker alene Danmark, og man kan kun gisne om, hvad den samlede byrde for alle 27 medlemslande løber op i.
Men opgaven med at afbureaukratisere gøres ofte lige så bureaukratisk, som de regler, der skal beskæres.
Erfaringen viser, at løfterne forbliver ved de storslåede planer, der over en årrække skal gøre op med dårligdommene. Først ved slutningen af perioden - når det viser sig, at målet ikke blev nået - er det for sent at gribe ind. Og så må der søsættes en ny, langsigtet plan.
Når indberetning er vigtigere end resultater
Skal EU-formandskabet give resultater, bør fokus derfor være på en konkret og målbar oprydning, som skal ske løbende. Og på at skabe et regelsæt, der gør, at man ikke fremover begår de samme fejl igen.
For når løfterne er afgivet, så svinder interessen for de konkrete skridt. Tag eksempelvis det såkaldte CSRD-direktiv, der stiller nye krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering, og ville koste de danske virksomheder op mod 10 milliarder i administration hvert år.
Det fremhæves som et eksempel på, hvordan man allerede har gjort en indsats.
Direktivet er i sig selv et klassisk eksempel på, at virksomheder skal bruge milliarder på rapportering og systemer, frem for at gennemføre det, der i virkeligheden er formålet. Først da Europa vågnede op i handelskrig og behov for oprustning lykkedes det at bremse direktivet.
Alligevel hører vi nu politikere bryste sig af det, som et eksempel på at oprydningen i bureaukratiet er begyndt.
At undlade er ikke oprydning
Men før jublen tager overhånd, skal man huske tre ting. At undlade at gennemføre nye krav er ikke det samme som at afvikle bureaukrati – det er kun at forhindre en forværring.
For det andet er direktivet slet ikke fjernet, det er blot udskudt to år, mens man forsøger at gøre det mindre byrdefuldt. Og for det tredje betyder direktivet stadig, at der skal bruges milliarder på indrapportering af, hvad virksomhederne gør, frem for at bruge pengene på faktisk at gøre det.
Det danske formandskab skal derfor ikke kun bekæmpe det bureaukrati, der er på vej. Det skal også sætte processen med at revurdere tidligere års krav og regler ind i en form, hvor resultaterne løbende gennemføres, frem for at havne i endnu en forkromet plan, som vi skal vente på.
Europa skal op i gear, så konkurrenceevne, smidighed og innovation sættes i højsædet. Der ligger den bureaukratiske byrde ikke alene, som en økonomisk møllesten over erhvervslivet.
Den hæmmer også nyskabelse og iværksætteri, fordi dyngen af regler ganske enkelt gør det uoverskueligt at starte egen virksomhed og skabe arbejdspladser til andre.
Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk
