Aktuelle nyheder - El & Belysning

Fremtidens elektrikere er grønne elektrikereElcon lærlingemodulet forløber fra den 4. september til 29. september. Her vil fire hold af elektrikerlærlinge blive klædt på til fremtiden i elektrikerfaget med undervisning, casearbejde og oplæg.

Fremtidens elektrikere er grønne elektrikere

81 elektrikerlærlinge fra Elcon deltager i disse uger i et skræddersyet uddannelsesforløb, som er udviklet i samarbejde med Aarhus Tech. Forløbet skal ruste elektrikerlærlingene til fremtiden i faget

Del artiklen på

Elektrikerfaget kommer til at spille en nøglerolle i den grønne omstilling i takt med elektrificeringen af Danmark. Derfor er 81 lærlinge fra elinstallationsvirksomheden Elcon i disse dage på et lærlingemodul, der sætter fokus på emner som teknologi, innovation og bæredygtighed. 

Det særligt tilrettelagte forløb er etableret i samarbejde med uddannelsesinstitutionen Aarhus Tech  og byder på et fagligt program med undervisning, cases samt oplæg fra erfarne kolleger om alt fra specialkompetencer til arbejdsmiljø. På modulet deltager lærlinge fra hele landet, og ambitionen er at tilbyde lærlingene et ekstra uddannelsesforløb med de vigtigste færdigheder til fremtiden i elektrikerfaget.

- Der stilles nye krav til de kompetencer, som elektrikere skal mestre i fremtiden på grund af den grønne omstilling og elektrificeringen. Vores lærlingemodul i samarbejde med Aarhus Tech  skal derfor bidrage til at klæde vores lærlinge ekstra godt på til fremtiden i faget, siger adm. direktør i Elcon, Karsten Lønvig, og tilføjer:

- Foruden de faglige indspark giver modulet mulighed for, at lærlingene kan lære hinanden at kende på tværs af afdelinger og landsdele.

Uddannelsessamarbejdet mellem Elcon og Aarhus Tech er også etableret ud fra ambitionen om at trække flere til faget i fremtiden. Frem mod 2030 kommer Danmark nemlig til at mangle mere end 10.000 elektrikerårsværk, hvoraf omkring halvdelen af disse skyldes investeringer i den grønne omstilling. Det viser en analyse fra 2022, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk El-forbund står bag.

Læs mere om El & Belysning

18/9 2023
BelysningBæredygtig belysningIntelligent belysningKabelkanalerLEDLED lamperLED lyskilderSoldreven belysningSparepærerTilføj dit firma her.
Send en mail.