LCA
LCA
scroll
Også Schneider Electric skal være hovedsponsor for DM i Skills

Også Schneider Electric skal være hovedsponsor for DM i Skills

Schneider Electric og Bygma må dermed deles om rollen

I går kunne BygTek berette, at Bygma bliver hovedsponsor for SkillsDenmark - men det er Bygma ikke ene om. Også Schneider Electric vil i den kommende tid være hovedsponsor for DM i Skills, der i år afholdes i Roskilde

- Vi er meget begejstrede for de nye sponsoraftaler og ser store potentialer i samarbejdet med både Bygma og Schneider Electric.

- Begge virksomheder er vigtige aktører på hver deres felt, og har det tilfælles, at de ønsker mere fokus på de faglærte uddannelser og de unge talenter, siger Simon Neergaard-Holm, direktør i SkillsDenmark.

Hos Schneider Electric glæder man sig også til at være med til at sætte fokus på erhvervsuddannelserne.

- SkillsDenmark arbejder for at fremme erhvervsuddannelserne. Det er en yderst vigtig mission, som vi i Schneider Electric støtter 100 % op om. Vi er hovedsponsor i år for at skabe mere opmærksomhed om de mange muligheder, man har som elektriker.

- Elektrikerfaget rummer både spændende nye teknologier og digitale løsninger, ligesom man meget konkret kan bidrage til Danmarks grønne omstilling.

- Det er et fag med formål og fremtid i, som endnu flere skal have øjnene op for, siger Mette Sandgaard Kühl fra Schneider Electric, med ansvar for uddannelse og produkttræning til landets tekniske skoler og elektrikere.

-dc

7/2 2024